Politiskolen (original) (raw)
Politiskolen Uddannelsescenter Øst (UCØ) i Brøndby er indrettet i den tidligere Brøndbyøster Skole, som Justitsministeriet erhvervede i 1989. Efter omfattende renovering blev bygningerne taget i brug som politiskole i 1996. I 2004 blev skolen udvidet med en tilbygning med moderne undervisningslokaler, grupperum og en glasoverdækket selvforsvarssal.
Politiskolen er politiets centrale uddannelsesinstitution med ansvar for rekruttering, grunduddannelse af politibetjente og politikadetter samt efter- og videreuddannelse af politiets personale. Skolen varetager desuden udvikling og kvalitetssikring af politiuddannelserne.
Opgaver og organisation
Politiskolen er en selvstændig enhed under Rigspolitiet og omfatter to uddannelsescentre: Politiskolen Uddannelsescenter Øst (UCØ) i Brøndby og Politiskolen Uddannelsescenter Vest (UCV) i Vejle. Herudover findes Politiskolen i Nuuk, der uddanner politibetjente til Grønlands Politi.
Politiskolens kerneopgaver er rekruttering og optagelse af studerende, gennemførelse af grunduddannelserne til politibetjent og politikadet, efter- og videreuddannelse samt udvikling af uddannelsernes indhold.
Skolen ledes af en rektor og er organiseret i faglige og administrative centre, der varetager rekruttering, uddannelse, udvikling og drift.
Uddannelsen til politibetjent
Politibetjent i arbejde
Uddannelsen til politibetjent, kaldet Politiets Basisuddannelse, er en vekseluddannelse mellem skoleophold på Politiskolen og praktik i en politikreds. Uddannelsen gennemføres som fuldtidsstudie med klasseundervisning, skriftlige opgaver, praktiske øvelser og virkelighedsnær træning.
Den nuværende uddannelse varer 2 år og 4 måneder og omfatter undervisning i bl.a. afhøring, færdselslov, førstehjælp, udrykningskørsel, magtanvendelse og konflikthåndtering, kriminalteknik, politijura, psykologi, rapportskrivning og skydeteknik. Praktikdelen gennemføres under vejledning i en politikreds.
Uddannelsen er SU-berettiget under skoleopholdet, mens der under praktik udbetales praktikløn. Gennemført uddannelse medfører fastansættelse som politibetjent, og man er således garanteret arbejde i politiet.
I perioden 2015-2025 blev der i gennemsnit optaget ca. 575 studerende årligt. Optagelsesprocenten blandt ansøgerne var på knap 30 % i perioden. Andelen af kvinder blandt de optagne steg i samme periode fra 22 % til ca. 30 %.
Fra august 2026 erstattes Politiets Basisuddannelse af en 3-årig grunduddannelse.
Politikadetuddannelsen
Distinktionsmærke (gradstegn) for politikadetter, bestående af en vertikal stiplet linje. Tjenestegrenen som politikadet blev oprettet på baggrund af finanslovsforhandlinger i 2017 med henblik på opgaveløsning inden for grænsekontrol og bevogtning. Uddannelsen til politikadet blev etableret på Politiskolen i 2018.
Uddannelsen til politikadet varer seks måneder og gennemføres på Politiskolen i Brøndby eller Vejle. Uddannelsen veksler mellem teori og praktiske øvelser og omfatter bl.a. bevogtningstjeneste, engelsk, fysisk undervisning og magtanvendelse, førstehjælp og brandbekæmpelse, grænsekontrol, køreuddannelse, politijura, psykologi og skydning.
Uddannelsen er SU-berettiget, og der findes en overbygningsuddannelse med henblik på videreuddannelse til politibetjent.
I perioden fra 2017-2025 blev der i gennemsnit optaget ca. 150 politikadetstuderende årligt med en gennemsnitlig optagelsesprocent på lidt over 40 % blandt ansøgerne. Andelen af kvinder blandt de optagne steg i perioden fra knap 25 % til ca. 37 %.
Adgangskrav og optagelse på Politiskolen
Politiskolen Uddannelsescenter Vest (UCV) i Vejle er indrettet i den tidligere sygeplejeskole i Vejle, som er renoveret og udbygget til politiets uddannelsesformål. Uddannelsescenteret blev taget i brug i 2020 og rummer så godt som samtlige uddannelsesfaciliteter på matriklen, herunder klasselokaler, auditorium, skydebane samt indendørs og udendørs trænings- og øvelsesområder. UCV fungerer desuden som politiets centrale videreuddannelsescenter.
Optagelse på Politiskolen sker gennem et flertrins prøveforløb med skriftlige og kognitive tests, helbredsvurdering, personlighedstest og samtale samt fysiske prøver med fokus på styrke, kondition og koordination. Ansøgerne vurderes samlet på faglige, fysiske og personlige forudsætninger, herunder samarbejdsevner, dømmekraft og egnethed til politiets opgaveløsning.
Optagelse på Politiskolens uddannelser forudsætter dansk statsborgerskab, gyldigt kørekort til personbil, beherskelse af dansk i skrift og tale samt sikkerhedsgodkendelse. Der er hverken højdekrav eller øvre aldersgrænse.
Til politibetjentuddannelsen kræves desuden, at ansøgeren ved optagelse er fyldt 21 år og har gennemført en gymnasial, erhvervsfaglig eller tilsvarende uddannelse.
Politikadetuddannelsen kræver, at ansøgeren ved optagelse er fyldt 18 år, og der stilles ikke krav om forudgående uddannelse.
Politiskolens historie
Før 1914 eksisterede ingen landsdækkende politiuddannelse i Danmark, og oplæringen af politibetjente skete overvejende som sidemandsoplæring i de enkelte politikredse. I 1909 etablerede menige betjente i regi af deres faglige organisationer, først i København og siden på Frederiksberg og i Aarhus, private politiskoler med undervisning i bl.a. fremmedsprog, skriftligt arbejde, gældende love og vedtægter.
Politiskoleopholdet var selvfinansieret og foregik i fritiden med undervisning ved erfarne betjente og eksterne specialister. Initiativerne til de private politiskoler skete som led i bestræbelser på bredere professionalisering af politierhvervet og for at styrke betjentenes arbejds- og lønforhold.
Statens Politiskole
Politielever på Statens Politiskole i Gothersgade i København.
I 1914 oprettedes Statens Politiskole København som den første landsdækkende uddannelsesinstitution for politibetjente. Skolen havde lokaler i Gothersgade. Uddannelsen bestod indledningsvis af et kortere kursus for både nyansatte og allerede ansatte betjente. Undervisningen omfattede bl.a. rapportskrivning, straffelov, dansk, samaritgerning, gymnastik og boksning samt samfundslære med kulturelle og almendannende indslag.
Efter retsplejereformen i 1919 overgik skolen fra Politidirektøren i København til Statspolitichefen og senere til Rigspolitiet ved dets oprettelse i 1938. I 1924 flyttede uddannelsen til Politigården i København.
Kritik fra politiets organisationer i 1930’erne af mangelfuldt og forældet undervisningsmateriale førte til nedsættelsen af et rådgivende skoleudvalg i 1934 med repræsentanter for både ledelse og personale. Det styrkede den faglige udvikling af uddannelsen og medarbejderindflydelsen.
Politiskolen under Besættelsen
Politibetjente på skydebanen under besættelsen
Den tyske besættelse af Danmark medførte akut mangel på politipersonale, hvorfor stillingen som reservepolitibetjent blev oprettet. Reservebetjentene fik et 3-ugers kursus på Politiskolen og skulle derpå varetage kystbevogtning og præventiv sabotagebekæmpelse ved bevogtning af jernbaner og sabotagetruede virksomheder, værker og anlæg.
Uddannelsen til politibetjent blev samtidig udvidet med bl.a. udrykningsuddannelse, taktisk træning og skydeteori. Pladsmangel førte til midlertidige undervisningssteder flere steder i København indtil den nyopførte politiskole på Artillerivej blev taget i brug i maj 1944.
Den nye politiskole kom kortvarigt i funktion, da den som led i Aktion Möwe den 19. september 1944 blev stormet af den tyske besættelsesmagt. Lærere og undervisere blev arresteret og deporteret til tyske koncentrations- og krigsfangelejre, hvor flere omkom. Herefter overtog besættelsesmagten skolebygningen indtil befrielsen den 5. maj 1945.
Vekseluddannelse og professionalisering
Politielever dyrker idræt på Politiskolen på Artillerivej på Amager
Efter befrielsen bortfaldt en stor del af de bevogtningsopgaver, der under Besættelsen havde begrundet ansættelsen af mange reservebetjente. En betydelig del blev derfor gradvist afskediget i de følgende år. Men en anden gruppe fik mulighed for at gennemføre fuld politiuddannelse på Politiskolen.
I 1954 blev vekseluddannelsen mellem skole og praktik indført som grundmodel for politiuddannelsen. Uddannelsen bestod herefter af et indledende skolekursus på ti uger efterfulgt af ti måneders praktik på en politistation og et afsluttende skolekursus på 20 uger. Ordningen styrkede sammenhængen mellem teori og praksis og har siden været et bærende princip for politiuddannelsen.
I de følgende årtier blev undervisningen udbygget med bl.a. fremmedsprog og øget fysisk træning, og i 1967 blev indført fysisk optagelsesprøve til Politiskolen.
Kvinder på Politiskolen
Kvindelige betjente på skydebanen sammen med en mandlig kollega. De første kvinder startede på Politiskolen i 1977. Kvinder udgør i dag knap 30 % af de optagne elever på politibetjentuddannelsen.
De første kvindelige politielever blev optaget på Politiskolen i 1977 som led i en 3-årig forsøgsordning. Kvinder havde tidligere været ansat i politiet i begrænsede funktioner, men forsøgsordningen indebar uddannelse med henblik på polititjeneste på lige fod med mænd. Ved optagelsen blev der dog dispenseret fra visse fysiske krav, herunder det daværende højdekrav.
Ordningen blev gjort permanent i 1980, hvorefter kvinder blev optaget på samme vilkår som mænd og indgik i alle tjenestegrene.
Modernisering og nye faciliteter
Betjente i indsatsdrager med gasmasker under taktisk fremrykningsøvelse
I 1980’erne blev Politiets Grunduddannelse indført med længere sammenhængende skoleperioder og fortsat veksel mellem teori og praksis. Politiskolen forestod også uddannelsen af Grønlands politi ved Politiskolen i Nuuk. Indtil 1991 blev første modul gennemført på Politiskolen i Danmark, hvorefter den samlede uddannelse blev gennemført i Grønland.
Pladsmangel førte til midlertidige undervisningssteder, indtil Politiskolen i Brøndby blev taget i brug i 1996 og senere udvidet med en ny tilbygning med yderligere undervisningslokaler, grupperum og en selvforsvarssal. Politiuddannelsen blev i 2014 omstruktureret og akkrediteret som en 3-årig professionsbachelor i politivirksomhed. Uddannelsen blev ændret igen i 2016 til en 2-årig uddannelse på niveau med erhvervsakademiuddannelserne, om end med et styrket efter- og videreuddannelsesprogram.
Politiskole i Vestdanmark og politikadetuddannelse
For at sikre rekruttering i hele landet blev det i 2015 besluttet at etablere uddannelseskapacitet i både Øst- og Vestdanmark. Et midlertidigt center blev oprettet på Ryes Kaserne i Fredericia i 2018, og i 2020 blev Politiskolen Uddannelsescenter Vest i Vejle taget i brug. Skolen i Vejle udgør desuden politiets nye centrale videreuddannelsescenter og rummer derfor også overnatningsfaciliteter.
I 2018 blev politikadetuddannelsen oprettet med fokus på grænsekontrol og bevogtning. Samme år blev politibetjentuddannelsen forlænget til 2 år og 4 måneder.