Pontiac-feber (original) (raw)

Digitalt farvelagt scanning-elektronmikroskopisk foto af en stor gruppering af _Legionella pneumophila_-bakterier.

Pontiac-feber er en mild infektion uden lungepåvirkning, som er forårsaget af bakterien Legionella pneumophila eller nært beslægtede _Legionella_-bakterier. Sygdommen bliver sjældent diagnosticeret i Danmark, idet der normalt ikke er behov for indlæggelse på sygehus.

Årsag og symptomer

Smitte sker ved indånding af bakterier i luftvejene, og bakterierne spredes oftest fra tempereret vand. Inkubationstiden er få dage. De vigtigste symptomer og tegn ved Pontiac-feber er feber, kulderystelser, muskelsmerter og hovedpine. Milde tilfælde behøver ingen behandling, men man kan behandle sygdommen med antibiotika, normalt af typen makrolid.

Legionærsygdom

Når lungebetændelse (pneumoni) er en del af sygdomsbilledet, kaldes legionellainfektion for legionellapneumoni eller legionærsygdom.

Sygdommens navn

Sygdommen har fået sit navn efter byen Pontiac i Michigan i USA og er første gang beskrevet i 1968.

Læs mere i Lex

Kommentarer