Puna - vegetationstype (original) (raw)

Punaen er den karakteristiske vegetationstype på højsletten i de sydamerikanske Andesbjerge, fra det centrale Peru til Chile og det nordvestlige Argentina. Vegetationstypen findes i højder på over ca. 3700 m.

Vegetationen er ofte udsat for en kraftig kulturpåvirkning i form af græsning og afbrænding. Den nordlige del af punaen er domineret af pude- og rosetplanter, mens den sydlige del er tørrere med dominans af tørkeresistente tuegræsser.

Mod nord bliver punaen afløst af paramó, som er en fugtigere vegetationstype.