Rædselsregimet (original) (raw)

Rædselsregimet betegner en fase i Den Franske Revolution, hvor tusindvis af mennesker blev henrettet. Perioden er en af de mest omdiskuterede i historieforskningen, og der er stor uenighed om, hvordan perioden bedst beskrives og fortolkes.

Faktaboks

Også kendt som

terrorregimet eller Terroren; på fransk la Terreur.

Regimets udstrækning

Perioden dækker som minimum sommeren 1794 og som maksimum perioden fra sommeren 1793 til sommeren 1794. Det var en periode, hvor jakobinerne med Maximilien Robespierre i spidsen havde regeringsmagten.

Proklamationen i 1793

Efter flere tilløb blev rædselspolitikken officielt proklameret den 5. september 1793. Den blev organiseret af Velfærdsudvalget under ledelse af især Robespierre, Louis Antoine de Saint-Just og Georges Couthon. De ledende politikeres erklærede formål var at skabe rædsel blandt republikkens fjender og være nådige mod dens venner. Heraf navnet 'rædselsregimet'.

Ophøret i 1794

Rædselsherredømmet ophørte til dels med thermidor-kuppet og Robespierres fald den 27. juli 1794.

Rædselsregimets formål og handlinger

Det primære formål var at vinde krigen og at nedkæmpe kontrarevolutionære kræfter. Under rædselsregimet blev hundredtusinder arresteret, og ca. 17.000 henrettet, heriblandt en lang række af Velfærdsudvalgets modstandere i Nationalkonventet.

Der blev indført love, som stærkt begrænsede de anklagedes rettigheder, lettede Revolutionsdomstolens arbejde. Andre mål var dels bekæmpelse af inflationen, hvilket førte til lovgivning om maksimalpriser på levnedsmidler, dels blandt de mest yderligtgående revolutionære gennemførelse af en afkristningspolitik.

Betegnelsen

Selve betegnelsen 'rædselsregimet' blev indført af kupmagerne, som ofte selv havde været impliceret i regimets handlinger. De ønskede at distancere sig fra det tidligere regime og at give legitimitet til den nye regering efter kuppet.