Røde Kors (original) (raw)
Med Genèvekonventionen i 1864 blev det røde kors anerkendt som beskyttelsesmærke. Siden 1877 har en del muslimske lande anvendt en rød halvmåne på hvid baggrund som alternativ til det røde kors. Iran har siden 1922 har brugt en rød løve og en sol, mens Israel i 1950 lovfæstede en rød davidsstjerne (Magen David Adom) som symbol.
Røde Kors er verdens største humanitære organisation med anslået 16 millioner frivillige i 192 lande. Den består af Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC), som arbejder i konfliktzoner, Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber (IFRC), som især tager sig af ofre for naturkatastrofer og af flygtninge, samt 192 nationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber. I 2006 blev Israels Røde Davidsstjerne og Palæstinas Røde Halvmåne optaget samtidig som fuldgyldige medlemmer. I 2026 har 196 stater tilsluttet sig Genèvekonventionerne, også kendt som Røde Kors-konventionerne, der er et vigtigt grundlag for indsatsen under væbnede konflikter.
Det Internationale Forbund er medlemsorganisation for nationale selskaber verden over. Ud over at koordinere nødhjælp og udvikling støtter Forbundet nye selskaber og er fortaler for selskaberne. Ofte arbejder Forbundet, Komitéen og nationale selskaber sammen, når en katastrofe indtræffer.
Den Internationale Røde Kors Komité modtog Nobels Fredspris i 1917, 1944 og 1963.
Røde Kors' syv principper
Røde Kors hjælper folk i nød uanset etnicitet, religion og politiske ståsted. Arbejdet er baseret på syv principper:
- medmenneskelighed
- upartiskhed
- neutralitet
- uafhængighed
- frivillig tjeneste
- enhed
- almengyldighed
Røde Kors har sit hovedsæde i Genève, og hovedparten af organisationens udgifter betales af regeringer og EU-Kommissionen, mens resten dækkes af private fonde og indsamlinger.
Dansk Røde Kors
I 1876 oprettedes en dansk afdeling af Røde Kors under navnet Foreningen til Syges og Saaredes Pleie under Krigsforhold. Organisationens tidlige år fokuserede på krigsofre, men hurtigt blev dens virke udvidet til bredere humanitære og siden også langsigtede udviklingsformål.
I 2026 har Dansk Røde Kors 205 lokalafdelinger med 35.000 frivillige og ca. 200.000 medlemmer og faste bidragydere. Dansk Røde Kors' arbejde finansieres gennem medlemskontingenter, private bidrag, Udenrigsministeriet, EU og en årlig landsindsamling.
Dansk Røde Kors' samarbejdspartnere
Dansk Røde Kors samarbejder tæt med Forbundet (IFRC) og med Komitéen (ICRC). Partnerskaber med IFRC og ICRC understøtter humanitær lov, beskyttelse i kriser, mental sundhed og langsigtet udvikling. I de senere år har fokus været på certificeringer som Core Humanitarian Standard for at styrke ansvarlighed og kvalitet i den humanitære og udviklingsorienterede indsats.
Derudover arbejder Dansk Røde Kors direkte med nationale selskaber for at dele ressourcer, der kan forbedre lokal kapacitet. Det sker bl.a. gennem et særligt center for mental sundhed og psykosocial støtte, der er placeret i København og har opgaver over hele verden.
Udover bevægelsens interne netværk samarbejder Dansk Røde Kors tæt med internationale institutioner og regeringer. Et eksempel er partnerskabet med EU, hvor Dansk Røde Kors er certificeret partner og arbejder med beredskab, sundhed og katastroferespons i mere end 120 lande.
Dansk Røde Kors er den ældste og blandt de tætteste strategiske partnere for Udenrigsministeriet, der har et stående Røde Kors-udvalg og yder betydelige bidrag både til Røde Kors' akutte nødhjælp og den langsigtede udviklingsstøtte. Det internationale arbejde understøttes desuden af et stort netværk af medarbejdere og frivillige, som bidrager med logistik, sundhedsinterventioner, psykosocial støtte og kapacitetsopbygning.
Aktiviteter i Danmark
I Danmark omfatter Dansk Røde Kors' aktiviteter drift af genbrugsbutikker, kurser i førstehjælp og sociale aktiviteter for unge, ældre og sårbare grupper. Herudover har Dansk Røde Kors siden 1984 drevet asylcentre på statens vegne.
Røde Kors' historie
Henry Dunant kendte selv til krigens rædsler. Under Den Fransk-østrigske Krig 1859 organiserede han en førstehjælpstjeneste for franske og østrigske sårede, og hans idé om at oprette neutrale sanitetskorps i alle lande fik hurtigt stor tilslutning. Røde Kors kom første gang i brug allerede samme år, som den første Genèvekonvention blev underskrevet, nemlig i 1864 under den 2. slesvigske krig mellem Danmark på den ene side og Preussen og Østrig på den anden.
Idéen til Røde Kors opstod i 1859, da schweizeren Henri Dunant under en rejse i Italien så, hvordan sårede soldater lå hjælpeløse tilbage efter Slaget ved Solferino. Dunant mobiliserede et hold af frivillige, som tog sig af de sårede uden at spørge, om de var ven eller fjende. Dunants tanke var, at enhver ukampdygtig soldat havde ret til beskyttelse, og han efterlyste nationale hjælpekorps, som kunne komme soldater til undsætning. Samtidig foreslog han et fælles regelsæt for arbejdet.
Det førte i 1863 til, at Dunant og fire andre dannede Den Permanente Internationale Komité til Hjælp for Sårede Soldater. Komitéen indkaldte til en konference i Genève, hvor 19 lande vedtog, at hjælpearbejdere skulle bære et synligt og let genkendeligt rødt kors på hvid baggrund.
Under 2. Slesvigske Krig i 1864 blev det røde kors brugt første gang som symbol for redningsarbejde. Samme år tog Røde Kors initiativ til den første Genève-konvention om beskyttelse af sårede soldater.
I 1919 dannede fem nationale selskaber en Røde Kors Liga, der i 1991 skiftede navn til Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber. Formålet var i starten især at samarbejde om de epidemier, som hærgede efter 1. Verdenskrig. Siden har indsatserne og samarbejdet forgrenet sig til det, vi kender i dag.