REM-søvn (original) (raw)
Søvnbehovet varierer med alderen. Nyfødte sover 17–18 af døgnets 24 timer. I høj alder er søvnbehovet blot seks til syv timer. Andelen af REM-søvn bliver reduceret med alderen. Hos den nyfødte udgør den op til 50 %, mens REM-søvnen i høj alder blot udgør 15–20 % eller blot en time.
Hos mennesker bliver søvn inddelt ud fra mønstre i hjernens bølgeaktivitet, som måles med EEG.
A) non-REM-søvn: langsomme svingninger af den elektriske aktivitet i hjernebarken (øverst) og ingen øjenbevægelser (nederst). B) REM-søvn: Hurtige svingninger af den elektriske aktivitet i hjernebarken (øverst) og øjenbevægelser (nederst).
REM-søvn er en fase under søvn, hvor der er hurtig hjerneaktivitet, stor forekomst af øjenbevægelser og hæmmet bevægelse i musklerne. En søvncyklus består sædvanligvis af en periode med dyb non-REM-søvn, med nedsat aktivitet i hjernen, som afløses af en periode med REM-søvn. Hos voksne mennesker udgør REM-søvn omtrent 20-25 % af den totale søvn. REM-søvn er det nemmeste søvnstadium at vågne fra.
Faktaboks
REM er et akronym for rapid eye movements 'hurtige øjenbevægelser'
Også kendt som
drømmesøvn, paradoksal søvn, desynkroniseret søvn
Drømme forekommer oftere og er gerne mere livagtige i REM-søvn end i andre stadier, og REM-søvn kaldes derfor også drømmesøvn. REM-søvn kaldes desuden paradoksal søvn, da der er "paradoksalt meget" hjerneaktivitet ift. at kroppen ligger i ro. REM-søvn kaldes også desynkroniseret søvn, da nervecellerne er aktive samtidigt i uregelmæssig mønster, der kan aflæses som jævne bølgebevægelser i EEG (elektroencefalografi).
Søvncyklus
En søvncyklus er det tidsrum fra en periode med REM-søvn starter til den næste periode med REM-søvn starter. I en søvncyklus er der fire søvnstadier REM-søvn og døs (N1), let søvn (N2) og dyb søvn (N3), som er de tre søvnstadier i non-REM-søvn. Søvnmønsteret varierer med alderen.
REM-søvn hos voksne
Hos raske voksne mennesker varer en søvncyklus i ca. 60-90 min. og gentager sig fire til fem gange per nat. I den tidlige søvn, i den første del af natten, er der cyklusser med dominans af dyb søvn i stadiet N3, mens der er en overvægt af REM-søvn i anden halvdel.
REM-søvn hos børn
Børn sover længere end voksne, men har kortere søvncyklusser med mere REM-søvn. En søvncyklus varer ca. 40–60 minutter hos babyer.
REM-søvns funktioner
REM-søvnen har mange komplekse og sammensatte funktioner. Under REM-søvn sker der en stor aktivitet i hjerneceller, formentlig som led i bearbejdning af information, der modtaget i løbet af dagen. I forbindelse med lagringen af informationen dannes der kontaktpunkter mellem nerveceller, kaldet Ca++-spines. Under REM-søvn sker der desuden, som under non-REM-søvn, en lagring af information i hukommelsen. Derudover har REM-søvn formentlig betydning for association til komplekse begreber, herunder social og emotionel hukommelse.
Under REM-søvn er hjernens energistofskifte og blodgennemstrømning høj, svarende til niveauet i vågen tilstand. Kroppens stofskifte øges lidt, og puls og vejrtrækning er uregelmæssig, nogle gange er der små pauser i vejrtrækningen. Kropstemperaturen stiger lidt REM-søvn.
Regulering af REM-søvn
Centralnervesystemet indeholder et udstrakt netværk for søvn-vågen-kontrol, hvilket kaldes det retikulære aktiverende system. Systemet involverer mange sammenkoblede kerneområder den basale hjerne, som er hjernestammen, thalamus, hypothalamus og den basale forhjerne. Nogle af nervecellegrupperne i kerneområderne opretholder vågenhed, nogle fremmer REM-søvn og andre fremmer non-REM-søvn.
Regulerende områder i hjernen
Det er tre områder i hjernen, der er mest involverede i regulering af REM-søvn: hjernebroen_(pons),_ rygmarven (medulla oblongata) og hypothalamus. Aktiveringen af REM-søvnreguleringen foregår via flere baner, herunder lokale regulerende kredsløb, bl.a. et område i hjernestammen kaldet sublatoro-dorsalis, der påvirker muskelbevægelser, nedadgående kredsløb (bl.a. vejrtrækning og hjertefrekvens) og en opadgående bane til hjernebarken (cortex cerebri). Den opadgående bane aktiverer hjernebarken, hvilket er medvirkende til hjernens høje omsætning af energi, og at en person drømmer under REM-søvn. Områder, der er involveret i bevidsthed, er delvis hæmmet under REM-søvn.
Lægemidler og signalstoffer
Asynkron REM-aktivitet ligner delvis aktiviteten under vågen, og er kendetegnet af høj koncentration af signalstoffet acetylkolin. Overgangen fra REM til vågen tilstand er ganske let. Imidlertid er der en stærk undertrykkelse af REM-søvn, når man er i vågen tilstand bl.a. pga. signalstofferne serotonin og noradrenalin. Mange lægemidler mod depression øger tilgangen af serotonin og noradrenalin, og reducerer mængden REM-søvn.
Historisk baggrund
I 1914 foretager den tyske psykiater og fysiolog Hans Berger (1873-1941) målinger på hovedet og registrerer, som den første, elektrisk aktivitet fra hjernen ved undersøgelsen elektroencefalografi (EEG). Hans Berger bemærker, at hjerneaktiviteten ændres fra vågen til søvn. I 1953 bemærker den amerikanske fysiolog Nathaniel Kleitman (1895-1999), sammen med sin student Eugene Aserinsky (1921–1998), øjenbevægelser under søvn, hvilket er baggrunden for inddelingen med REM-søvn og non-REM-søvn.