Rita Kernn-Larsen (original) (raw)
Faktaboks
Rita Kernn-Larsen
Født
1. januar 1904, Hillerød
Død
10. april 1998, København
Rita Kernn-Larsen var en dansk maler, der særligt er blevet kendt som surrealist. Hun var uddannet i Norge, Danmark og Frankrig og kom i 1930'erne ind i det danske surrealistmiljø, ligesom hun deltog i førende danske og internationale surrealismeudstillinger. Hendes værker blev tidligt sammenlignet med Picassos og andre fremtrædende franske kunstneres værker. Efter 2. Verdenskrig ændrede hendes malerier sig fra surrealisme til en art kubistisk naturalisme.
Baggrund og uddannelse
Rita Kernn-Larsen var født og opvokset i Danmark, men hun bosatte sig senere også i England og Frankrig.
Hun voksede op i det bedre borgerskab og interesserede sig allerede i teenageårene for at male og for kunst og musik i det hele taget. Hun gik to år på Statens Tegneskole i Kristiania (det senere Oslo) i Norge og på Kunstakademiet i København 1927-1928. Som mange andre i denne generation var det de medstuderende, der gjorde det største indtryk på hende.
Studier i Paris
I 1929 forlod Kernn-Larsen det traditionelle akademimiljø i København og rejste til Paris. Her indskrev hun sig på L'Académie Moderne, hvor modernisten Fernand Léger underviste. Det var samme skole som Franciska Clausen havde studeret ved i årene 1924-1926. Kernn-Larsen fulgte undervisningen hos Léger i to år, frem til juli 1931.
Både det kosmopolitiske kunstmiljø i Paris og Légers undervisning blev afgørende for Kernn-Larsen, der her nærmest begyndte forfra med kompositionsstudier og formeksperimenter. De tidlige værker er en art post-kubistisk modernisme, bl.a. en række collageagtige studier af genstande, fx strandfund eller indbo, på en udefineret baggrund. Det er en kompositionsform og motivverden, der også gør sig gældende i maleriet Den væltede skuffe, 1931-1932 (Statens Museum for Kunst). Her er både indflydelsen fra Légers modernisme og den syntetiske kubisme synlig, men med en klarhed, monumentalitet og poetisk fortælling, der er unik for Kernn-Larsen.
”En kvindelig dansk Picasso”
I marts 1934 debuterede Rita Kernn-Larsen med sin første soloudstilling. Det foregik i Chr. Larsens Kunsthandel på Højbro Plads. Her udstillede hun landskabsmalerier, kompositioner og tegninger, og med på udstillingen var bl.a. hovedværkerne Den væltede skuffe og De blå piger, 1934 (Museum Sønderjylland).
I en anmeldelse af udstillingen i Dagens Nyheder blev Kernn-Larsen omtalt som ”en kvindelig dansk Picasso”. Det var formentlig både de delvist abstrakte landskabsmalerier på udstillingen samt værker som De blå piger, der henledte anmelderens tanker på Picasso og dennes monumentale badende kvindeskikkelser fra 1920'erne. Sammenligningen med Picasso må forstås både rosende og skosende. Rita Kernn-Larsen blev således positivt sammenlignet med de franske mestre, både Picasso, Braque og hendes lærermester Léger, men samtidig lå der en advarsel om ikke at blive for radikal i sit kunstneriske sprog.
Sammenligningen med Picasso har fulgt Rita Kernn-Larsen langt ind i efterlivet, hvor den ofte bliver fremhævet som en grund til at give kunstneren fornyet opmærksomhed. Det er dog en ros med modifikationer, for med fremhævelsen af at være både dansk og kvinde placerer udsagnet hende også i anden række efter den omstridte, men dog internationalt anerkendte Picasso. Det siger således en hel del om de udfordringer, kvindelige kunstnere stod overfor i 1900-tallet i forhold til at forfølge en karriere som kunstner.
Surrealisten Rita Kernn-Larsen
Rita Kernn-Larsen Dans og kontradans, 1936. Olie på lærred, 90 x 68 cm, privateje. Rita Kernn-Larsen udtalte i 1937 om dette billede at ".. formerne i billedet skal angive rytmen, drømmenes og tankens rytme, hele tænkeevnens intime funktion..." Maleriet skifter mellem abstrakte fladeorienterede linjer og bånd og et illusionistisk ubestemt landskabsrum. Fødderne er både abstrakte linjetegninger og rumlige med slagskygge. Billedet er både let at se og forstå og ubestemt og tvetydigt. Det inviterer dermed til både eftertanke og nærmere studium. Ser man fx på slagskyggen fra den enlige fod i mellemgrunden har skyggen form som skyggen fra en person. Fødder optræder i flere af Rita Kernn-Larsens surrealistiske malerier på linje med de fantomagtige dansende figurer til venstre.
I 1930'erne bevægede Rita Kernn-Larsen sig væk fra Légers æstetik og i retning af surrealismen, som er det kunstneriske udtryk, hun er mest kendt for i dag.
Under opholdet i Frankrig havde hun allerede orienteret sig om den franske surrealisme, med det var i Danmark hun bevægede sig ind i surrealismen i sine egne værker. Hun kom ind i 1934 ind i kredsen omkring Vilhelm Bjerke-Petersen, Vilhelm Freddie, Harry Carlsson (1891-1968) og Elsa Thoresen, og i 1935 udstillede hun på den internationale kunstudstilling Kubisme-Surrealisme på Den Frie i København arrangeret af Bjerke-Petersen. Her viste hun blandt værket Fantomerne, 1934 (Statens Museum for Kunst), hvor de klassicerende kvindeskikkelser fra De blå piger er ”skiftet ud” med to svævende, immaterielle spøgelsesfigurer på en abstrakt og suggestiv baggrund.
I de følgende år arbejdede Kernn-Larsen med begge udtryksformer, ofte i kombination, som fx i Festen, 1935, Museum Sønderjylland, hvor en naturalistisk kvindefigur og en mangefarvet, abstrakt dansegruppe er stillet over for hinanden. Rita Kernn-Larsen deltog i 1936 i en udklædningsfest hos Vilhelm Bjerke-Petersen, hvor hun var iført store blå udklædningsfødder – lig dem, der ses forneden til højre i maleriet.
"Kvindetræer"
I slutningen af 1930'erne skabte Kernn-Larsen også surrealistiske malerier med "kvindetræer” (femmes-arbres) som motiv, muligvis efter at have set Paul Delvaux' malerier fra 1937. Kernn-Larsens kvindetræer er dog mindre statuariske og lang mere bevægelige og frigjorte, nærmest dansende. Kvindetræerne er i forskningen blevet anset for at være et udtryk for en kvindelige oplevelse af seksualitet. Dermed har motivet tilknytning til surrealismens generelle interesse for erotisk frisættelse, samtidig med at det som udtryk adskiller sig fra den objektgørelse af kvinden, som ellers var almindelig i mange surrealistiske værker.
Rita Kernn-Larsen fik stor succes indenfor den internationale surrealisme, og hun deltog i prominente surrealistiske udstillinger såsom Fantastic art, dada, surrealism i 1937 på MoMA, 1937 exhibition og Exposition internationale du Surréalisme i 1938 på Gallery Beaux-Arts, Paris. I 1938 udstillede hun solo på Peggy Guggenheims galleri Guggenheim Jeune i London.
Rita Kernn-Larsen Kvindernes Oprør, 1940. Olie på lærred, 92 x 73 cm. Museum Sønderjylland. Kvindernes oprør tilhører motivkredsen "kvindetræer", som Kernn-Larsen er optaget af fra 1937 til ca. 1940. Maleriet er et metamorfosemotiv. Metamorfosen er et klassisk motiv og kendes blandt andet fra den græske myte om Apollon og Dafne. Guden Apollon attrår nymfen Dafne, som flygter fra ham. Hun undslipper Apollon ved at hendes far flodguden Ladon forvandler hende til et laurbærtræ. Myten tolkes ofte som et billede på kyskhed. Kernn-Larsens kvindetræer er ikke på flugt, og de udtrykker ikke kyskhed. Derimod slynger de sig smidigt og kraftfuldt op af jorden. Træernes kurver bliver til kvindelige kurver, både smalle og brede, spinkle og stærke. Der er alene kvindelige figurer til stede. Maleriet er blevet tolket som et udtryk for en kvindelige sensualitet og seksualitet, som oplevet fra et kvindeligt ståsted. Dermed står maleriet i opposition til den ofte objektgørende position som kvinden indtager som motiv i surrealismen. Interessen for metamorfosen som motiv og proces var udbredt i surrealismen.
Krigen, der ændrer Kernn-Larsens kunst
Efter 2. Verdenskrig ændrede Rita Kernn-Larsens kunst sig, og hun forlod surrealismen til fordel for en stiliseret naturalisme. Hun udtalte, at bevægelsen havde udspillet sig selv, hvorfor flere kunstnere nu søgte i nye retninger.
Under krigen havde Kernn-Larsen boet i London og oplevet blitzen. I et interview fra 1985 fortalte hun, hvordan bombningen af Marie Curie-hospitalet i London under blitzen blev et udtryk for, at virkelighedens absurditet overgik den surrealistiske forestillingskraft og gjorde den meningsløs:
"Det var et grufuldt syn. Overalt i parken var resterne af hospitalet spredt for alle vinde, og i træerne kunne man finde dele af stole, borde og andet udstyr. Da havde virkeligheden overgået surrealismen, og fremfor udtryk for underbevidstheden blev billederne præget af naturen og dens former."
Kernn-Larsens skildring af det sønderbombede hospital kan læses op mod et citat af Comte de Lautréamont i Maldorors Sange, (1869), som surrealisterne ofte citerede: "Smuk som det tilfældige møde på et operationsbord mellem en symaskine og en paraply …” Citatet blev af surrealisterne brugt som et eksempel på den nye chok-æstetik, de ville skabe. Både digtet og Kernn-Larsens beskrivelse kredser om hospitalsudstyr, og det er formentlig med henvisning til netop Lautrémonts digt, at Kernn-Larsen fremhæver bombningen af hospitalet som et vendepunkt i hendes kunst og livssyn.
Det franske landskab
Efter 2. Verdenskrig bosatte Kernn-Larsen og hendes familie sig i den sydfranske bjergby St. Jeannet. Mødet med naturen omkring byen drejede hendes maleri i retning af en stilisteret naturalisme, hvor arbejdet med farverne kom i centrum. I modsætning til de surrealistiske værker, hvor hun arbejdede med forlæg og skitser, malede hun nu umiddelbart. Malerierne er naturalistiske, men i en abstrakt kubistisk form, hvor linjer og farver geometriserer og syntetiserer motiverne.
Keramik og dekorationskunst
I slutningen af 1950'erne beskæftigede Kernn-Larsen sig kortvarigt med kunstnerkeramik, som hun bl.a. solgte i stormagasinet Illum og Håndarbejdets fremme i København. Hun lavede også vinduesdekorationer til stormagasinet Crome & Goldschmidt sammesteds.
Interessen for dekorationskunst var ikke ny. Allerede i starten af 1930'erne have Kernn-Larsen lavet avisillustrationer til danske medier. Både undervisningen hos Léger og den surrealistiske bevægelse var åben overfor at arbejde kunstnerisk på tværs af genrer og mediehierarkier, og Kernn-Larsen var én blandt mange moderne kunstnere, der udfoldede sig kunstnerisk i kommercielle sammenhænge.
Efterliv
Kernn-Larsen er i nyere tid blevet hyldet med flere store udstillinger, der med afsæt i en nyvurdering af oversete kvindelige kunstnere har trukket kunstneren frem i lyset. Det gælder udstillingen Kvindernes surrealisme: Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen, der blev vist i Kunstforeningen Gl. Strand og Museum Sønderjylland i 2019. Kernn-Larsen var også repræsenteret på Gammel Holtegaards udstilling SOLO, 2018.
Birgit Hesselholdts udgivelse fra 1996 Rita Kernn-Larsen – En international dansk surrealist er et grundstudie af Kernn-Larsens liv og virke.