Romulus Augustulus (original) (raw)
Faktaboks
Romulus Augustulus
Egentlig Romulus Augustus
Født
465, Provinsen Pannonia i Centraleuropa
Død
511, Neapolis, det nuværende Napoli
Romulus Augustulus var romersk kejser i årene 475-476. Romulus blev allerede som barn af sin far, hærchefen Flavius Orestes, udråbt til vestromersk kejser i Ravenna, men blev et år senere afsat af Odoaker. Han regnes for den sidste vestromerske kejser.
Han hed egentlig Romulus Augustus; tilnavnet Augustulus, der er diminutiv og betyder 'lille Augustus', henviser til hans unge alder.