Rudolph Rothe (original) (raw)
Faktaboks
Rudolph Rothe
Født
12. oktober 1802, København
Død
30. januar 1877, Frederiksberg
Portræt af den danske gartner Rudolph Rothe. Foto: 1877.
Rudolph Rothe var en dansk landskabsgartner, der arbejdede i den landskabelige havestil. Han gav gartnerfaget ny vægt og status og blev landets første inspektør ved De Offentlige Lysthaver efter forfatningsændringen 1849. Rothe havde en enorm arbejdsevne og mange opgaver, bl.a. fremmede han karakteren af skovpark i Fredensborg Slotshave, fik etableret de smukke skovholme i Jægersborg Dyrehave og omlagde haverne ved Bregentved Gods og Sorø Akademi.
Uddannelse, dannelsesrejser og bøger
Rudolph Rothe kom i gartnerlære fra 1818, først et år i Frederiksberg Have og så et par år i Rosenborg Have, og han tog gartnereksamen i 1821. Han var derpå ansat i Botanisk Have indtil 1823, afsluttende med en botanisk eksamen. Herefter fulgte en længere dannelsesrejse 1824-1827 gennem Tyskland, Ungarn, Norditalien, Schweiz, Frankrig og Holland. Langt senere, i 1841, foretog Rothe en rejse til England.
Rothe nærede tidligt stor interesse for landskabsgartneri og dets æstetik, og han var optaget af de store tyske landskabsgartnere Friedrich Ludwig von Sckell (1750-1823) og Peter Joseph Lenné (1789-1866). Begge arbejdede i den landskabelige, engelske havestil, og deres arbejder fik stor betydning for Rothe.
På rejsen, der foregik fods, var Rothe ansat på flere gartnerier, bl.a. ved Sanssouci, og han besøgte berømte haver som slotshaven i Eutin, Klein Glienicke i Potsdam, Laxenburg og Schönbrunn i Wien og Nymphenburg, Englischer Garten i München og Ermenonville uden for Paris.
Undervejs nedskrev han sine iagttagelser og tanker, og i 1828 udgav han Udtog af en Dagbog over Gartnerie: især med Hensyn til Driverier og den skjønne Haugekunst, ført paa en Reise igjennem Tydskland, Over-Italien, Frankerige og Holland. I 1853 udgav han bogen Landskabsgartneriske Betragtninger over Danmark, hvori han fremlagde sine tanker og synspunkter.
Ansættelser ved Bregentved Gods og Fredensborg Slot
Efter hjemkomsten fik Rothe i 1828 ansættelse som gartner ved Bregentved Gods, og med planen Forskjønnelsesanlæg paa Bregentved påbegyndte han sin første store landskabsgartneriske opgave med en omlægning af den vidtstrakte have til landskabelig stil.
Fra 1833-1848 var Rudolph Rothe ansat som gartner ved Fredensborg Slot. Han kom til et anlæg i forfald og skrev allerede året efter i sin arbejdsjournal, at den arkitektoniske haves ringe tilstand talte for at omlægge haven til en anden stilart – hermed mente han den landskabelige – så efter Rothes plan omdannedes store dele til skovpark.
Landskabsgartnerisk tilsyn med Jægersborg Dyrehave
I 1840’erne lod Rudolph Rothe plante store bøgekulisser og tætte skovholme på de åbne sletter i Jægersborg Dyrehave. Foto 2026.
Sideløbende havde Rudolph Rothe tilsyn med Jægersborg Dyrehave, som han udarbejdede plejebeskrivelser og planer for i perioden fra 1843-1848, men fortsatte med at sætte sit præg på driften i mange år efter. Bl.a. lod han plante store bøgekulisser for at give perspektiv og indplacerede tætte skovholme af eg, bøg og tjørn, så dele af Dyrehaven i dag fremstår som et stort parklandskab med åbne sletter.
Anvendelsen af tætte skovholme – såkaldte clumps – som et virkningsfuldt punktnedslag og havekunstnerisk element er kendetegnende for landskabelige haver i England. Her i landet og især i Jægersborg Dyrehave er Rudolph Rothe kendt for at have benyttet sig af dette virkemiddel.
Inspektør ved de offentlige lysthaver
Ved Erholm på Fyn omformede Rudolph Rothe herregårdshavens terræn og udgravede de dybe lavninger til søer og kanaler. Foto 1996
I 1849 overgik kongelige slotte og haver til statens eje. Herefter blev havernes administration samlet og underlagt én person, og Rudolph Rothe blev udnævnt som den første med titel af landskabsgartner (fra 1871 haveinspektør). Haverne blev offentligt tilgængelige som parker for befolkningen og bevaret som kulturarv, der illustrerer havekunstens udvikling i Danmark.
Som haveinspektør udarbejdede Rothe planer og principper for udvikling af bl.a. Rosenborg Have, Frederiksberg Have og Søndermarken samt slotshaverne ved Frederiksborg Slot, Fredensborg Slot, Charlottenlund Slot, Sorgenfri Slot og Bernstorff Slot.
Ved Marienlyst Slot omlagde Rothe fladehaven foran til en landskabelig have, og han bistod med tilplantningen af Forstbotanisk Have i Charlottenlund.
Herudover tegnede han private haveanlæg, bl.a. brygger J.C. Jacobsens have ved Carlsberg, og omformede herregårdshaverne ved Corselitze på Falster og Erholm på Fyn.
Akademihaven i Sorø
Rudolph Rothes plan fra 1863 for Akademihaven ved Sorø Akademi.
I haven ved Sorø Akademi placerede Rudolph Rothe trægrupper på de åbne græsflader mellem slyngede stier. Foto 2024.
Da den tilbageværende del af barokhaven var groet vildt til gennem 1800-tallet, blev Rudolph Rothe bedt om at udarbejde en samlet plan for Akademihaven, og med hans plan fra 1863 omlagdes haven til landskabelig stil.
Rothe lod de elementer, han anså værdifulde, bevare, bl.a. de gamle lindealleer og skovpartier. Han indføjede slyngede stier og indplantede grupper af træer, der sås stående frit på græsfladen. Et andet virkemiddel var udhugninger i havens skovmassiver for at skabe afveksling med åbne kiler. Rothe anvendte overvejende hjemmehørende plantearter, men også eksotiske arter som hjertetræ og vingevalnød, hvilket stadig ses i haven.
Gartnerundervisning og hverv
Rudolph Rothe satte i høj grad også sit præg på landets gartnerundervisning; i 1835 blev han medlem af, og senere formand for eksamenskommissionen for gartnere. Han holdt en række foredrag, bl.a. i Botanisk Have og i Haveselskabets Have og var i 1830 medstifter af Selskabet til Blomsterculturens Fremme, det senere Kongelige Danske Haveselskab, og 1842-1843 redaktør af selskabets tidsskrift Have-Tidende. Som medlem og formand for en kommission vedr. fæstningsterrænets (voldenes) afløsning udarbejdede han i 1854 planer for Kastellet og området ud mod Esplanaden i København.
Hædersbevisninger
Rudolph Rothe tildeltes Ridderkorset i 1842 og Dannebrogordenen 1867.
Han blev udnævnt til forstråd 1852 og etatsråd 1869,