Sachsen-Anhalt (original) (raw)
Sachsen-Anhalt er en delstat i den østlige del af Tyskland. Den dækker et areal på 20.446 km2 og har godt 2,14 millioner indbyggere (2024). Hovedstaden er Magdeburg. Andre store byer er Halle, Dessau, Wittenberg og Stendal.
Landskaber
Delstaten strækker sig fra Altmarks tyndtbefolkede landbrugsområde i nord over Magdeburger Bördes meget frugtbare, intensivt udnyttede løssjorder og industriområderne omkring Halle og Bitterfeld til vinskråningerne ved floderne Saale og Unstrut, Tysklands nordligste vindyrkningsområde.
Elben gennemstrømmer delstaten på en ca. 300 km lang strækning, og i sydvest hæver det skovklædte Harzen sig over Magdeburger Börde med Bloksbjerg (Brocken) på 1142 m som det højeste punkt.
I det populære rekreations-, ferie- og vintersportsområde ligger de velbesøgte byer Wernigerode, Benneckenstein, Blankenburg, Ilsenburg og Schierke. Den østlige del af Harzen med Bloksbjerg og den 59 km2 store nationalpark Hochharz (1990) samt naturreservater omkring Elben er ligeledes attraktioner.
Befolkning
Sachsen-Anhalt er en af Tysklands tyndest befolkede forbundsstater. Sproggrænsen mellem højtysk mod syd og nedertysk mod nord løber fra Harzen mod øst til Brandenburg, en grænse, der også kommer til udtryk som en kulturgrænse i landsbybebyggelserne. De fleste af Sachsen-Anhalts indbyggere er protestanter, men der findes et katolsk mindretal.
Erhverv
I DDR-tiden kom mere end 22 % af den industrielle produktion fra det område, der i dag udgør Sachsen-Anhalt. Den tidligere så betydningsfulde kemiske industri er hårdt ramt i forbindelse med omstillingen fra plan- til markedsøkonomi: Leunaværket ved Merseburg, Bunaværket ved Schkopau samt værker ved Bitterfeld, Wolfen og Wittenberg er for en stor del lukkede eller under renovering på grund af deres tidligere stærkt forurenende produktion.
Maskinfabrikation i Magdeburg er stadig af betydning. Desuden er der betydelige industriområder med især jern- og stålproduktion ved Halle, Dessau, Zerbst, Köthen, Aschersleben, Staßfurt og Wernigerode. Kalkforekomsterne i Harzen og dets forland er vigtige for byggeindustrien.
Nærings- og nydelsesmiddelindustri findes spredt i delstaten og beskæftiger mere end 20.000 mennesker (2005). I Magdeburger Börde er produktion af hvede, sukkerroer og grøntsager fremherskende, mens opfedning af kvæg og svin især findes i forlandet til Harzen.
I Saales og Unstruts floddale ved Naumburg og Freyburg dyrkes der vin. Brunkulsforekomsterne i Geiseltal ved Merseburg og ved Bitterfeld og Gräfenhainichen har stor betydning for energiproduktionen.
Kernekraftværket ved Stendal blev lukket i 1991. Ligeledes er brydning af kobbermalm omkring Mansfeld og udvinding af kalisalt ved Staßfurt indstillet.
Infrastruktur
Jernbanenettet er langt tættere i den sydlige end i den nordlige del af Sachsen-Anhalt. Halle og Magdeburg er vigtige jernbaneknudepunkter. Gennem delstaten går motorvejene Hannover-Berlin og Magdeburg-Leipzig. Floderne Elben og Saale er vigtige vandveje ligesom Mittellandkanalen og Elbe-Havel-kanalen. Den største indlandshavn i Sachsen-Anhalt ligger i Magdeburg.
Sachsen-Anhalts historie
Delstaten Sachsen-Anhalt blev grundlagt i 1947 af den sovjetiske militæradministration SMAD i den sovjetiske besættelseszone; efter 1949 blev den en af fem delstater i DDR. Delstaten opstod ved en sammenlægning af de tidligere preussiske provinser Magdeburg og Halle-Merseburg med det tidligere selvstændige hertugdømme fristaten Anhalt.
Som led i opbygningen af DDR fra forbundsstat til centralstat - opbygningen af socialismen - blev delstaten blev opløst i 1952 og erstattet af to Bezirke (forvaltningsområder) Magdeburg og Halle. Forud for den tyske genforening i 1990 genopstod Sachsen-Anhalt som delstat og blev optaget som forbundsland i den nye Forbundsrepublik den 3. oktober 1990.
CDU har efter 1990 politisk været toneangivende i Sachsen-Anhalt, siden 2011 har Reiner Haselöff (CDU) været ministerpræsident i forskellige koalitioner - han blev i begyndelsen af 2026 erstattet af Sven Schultze (CDU). Den 6. september 2026 skal der afholdes landdagsvalg i Sachsen-Anhalt og det højrepopulistiske og ekstremistiske Alternative für Deutschland (AfD) ventes med opbakning fra godt 40% af vælgerne at blive det største parti i den nye landdag.