Samariakløften (original) (raw)
Blik ud over Samariakløftens dyb, set fra kløftens udgangspunkt ved Xyloskalo i 1227 meters højde. Xyloskalo betyder 'trætrappe' og hentyder til den tidligere trappe af træ, som hyrderne brugte, når de skulle ned i kløften. Foto fra 2014.
Samariakløften er beliggende på den græske ø Kreta i regionalenheden Chania på den sydvestlige del af øen i kommunen Sfakia. Kløften er med sine 16 kilometer Europas længste. Den blev dannet ved foldning og erosion for omkring 12 millioner år siden.
Faktaboks
Kløften har navn efter den nu forladte landsby Samaria, der ligger dybt inde i kløften. Landsbyens navn menes at stamme fra helgennavnet på stedets kirke, Osía María (Sankt Maria fra Egypten).
En anden teori forbinder landsbyens navn og dermed kløftens med det græske ord samári ('sadel' til pakdyr), hvilket antyder, at dyr ofte blev skiftet eller byttet i landsbyen tidligere.
Også kendt som
på nygræsk Farángi tis Samariás
Samariakløftens forløb
Samariakløften udgår fra Omalos-højsletten i 1227 meters højde ved Xyloskalo ('trætrappe'). Den skærer sig dybt ned gennem den sydlige del af Lefka Ori ('De Hvide Bjerge') og munder ud på sydkysten ved landsbyen Agia Romeli ved Det Libyske Hav. Den 16 kilometer lange kløft veksler mellem en bredde på blot 4 meter op til 40 meter. Den er sine steder 600 meter dyb og har en højdeforskel på over 1000 meter.
Træer kan alligevel gro på de lodrette klippeformationer i Samariakløften. Foto fra 2008.
Den forladte landsby Samaria
I Samaria ligger den byzantinske kirke Osia Maria, der blev bygget i 1300-tallet. Foto fra 2015.
Omkring midtvejs nede i kløften ligger den forladte landsby Samaria. Landsbyen blev nedlagt i slutningen af 1950'erne i forbindelse med oprettelsen af et fredet naturområde. Indbyggerne blev kompenseret for afgivelse af bygninger og jorder. Oprindeligt ernærede beboerne sig som træskærere og biavlere. I byen ligger blandt andet den lille byzantinske kirke Osia Maria, der er indviet til Maria fra Egypten (ca. 344-ca. 421). Kirkens navn kan have givet landsbyen og dermed kløften navnet Samaria (osiamaria=samaria). Kirken blev bygget i 1300-tallet, og dens indre er udsmykket med freskoer fra samme tidsrum. Siden 1962 har kløften været en fredet naturpark på 50 km2 som et forsøg på at bevare en artsrig flora, heraf mange endemiske arter.
Ruiner fra den nu nedlagte landsby Samaria dybt inde i Samariakløften. Foto fra 2013.
Kløftens historiske betydning
Allerede i slutningen af 1700-tallet opstod der lokale revolter mod det osmanniske styre på Kreta, og her var Samariakløften ligesom under Den Græske Frihedskrig i 1800-tallet af stor strategisk betydning. Kløften fungerede som skjulested og base for de kretensiske oprørere og blev trods gentagne forsøg aldrig erobret.
Under 2. Verdenskrig og den tyske besættelse af Kreta fra maj 1941 fungerede Samariakløften og andre utilgængelige kløfter og områder på øen som udgangspunkt og skjulested for modstandsfolk, partisaner og flygtninge. Selvom der var isolerede konfrontationer med de tyske styrker i bjergene, var den barske Samariakløft simpelthen for farlig og utilgængelig for de udefrakommende besættere.
En spektakulær hændelse fandt sted i 1941, hvor dele af den græske regering, bestående af blandt andre den græske konge Georg 2. og ministerpræsidenten Emmanouil Tsouderos (1882-1956) havde trukket sig tilbage til Kreta. I maj 1941 angreb de tyske tropper Kreta, og kongen og regeringen måtte i al hast flygte skjult gennem Samariakløften til sydkysten, hvor et britisk skib samlede dem op og sejlede dem til Egypten, hvorfra man etablerede en græsk eksilregering.