Schloss Pillnitz (original) (raw)

Pillnitz. De indbyrdes forbundne bygninger, dvs. Bergpalais, som ses her, Wasserpalais og det senere Neues Palais, er omgivet af store haveanlæg i forskellige stilarter. Bergpalais' svungne tage er inspireret af kinesisk arkitektur.

Schloss Pillnitz er et slot ved Dresden, der blev opført ved Elben som sommerresidens for kurfyrster og konger af Sachsen.

Schloss Pillnitz' bygningshistorie

De kinesisk inspirerede pavilloner Wasserpalais og Bergpalais opførtes i årene fra 1721 til 1723 på bestilling af kurfyrst August der Starke med Matthäus Daniel Pöppelmann som arkitekt. Senere blev anlægget udvidet fra 1788 til 1826 med blandt andet Neues Palais i japansk stil.

Det tog i alt mere end 100 år at færdiggøre bygningsværkerne og de vidstrakte haveanlæg i forskellige stilarter, der tydeligvis er inspirerede af den franske barok, herunder slottet i Versailles.

Berømt er en japansk prydbusk, en kamelia, der blev plantet i 1801 og er Europas ældste.

I Schloss Pillnitz' haveanlæg findes den fritstående prydbusk kamelia, der er over 200 år gammel. Det mobile drivhus i baggrunden køres i stilling og beskytter prydbusken om vinteren. Foto fra 2007.

Schloss Pillnitz' funktion som museum

Schloss Pillnitz rummer i dag Kunstgewerbemuseum, Dresdens omfattende statslige samlinger af kunsthåndværk.

Schloss Pillnitz er en del af kulturlandskabet Dresdner Elbtal, der i 2004 blev optaget på UNESCO-konventionens Verdensarvsliste. Strækningen omfatter 18 kilometer langs floden Elben fra Schloss Übigau mod nordvest over Dresdens bykerne til Schloss Pillnitz i sydøst.

I 2009 fratog UNESCO-konventionen imidlertid kulturlandskabet Dresdner Elbtal dets placeringen på Verdensarvslisten på grund af opførelsen af broen Waldschlösschenbrücke i perioden fra 2007 til 2013 over Elben midt i det attraktive område.

Læs mere i Lex

Kommentarer