Sophie af Mecklenburg (original) (raw)

Faktaboks

Sophie af Mecklenburg

Sophie af Mecklenburg-Güstrow

Født

4. september 1557, Wismar, Tyskland

Død

4. oktober 1631, Nykøbing Falster

Sophie af Mecklenburg var dansk-norsk dronning fra 1572 til 1588, og derefter enkedronning indtil sin død i 1631. Hun var datter af hertug Ulrik af Mecklenburg-Schwerin (1527-1603) og Elisabeth af Danmark (1524-1586) og blev i 1572 gift med kong Frederik 2., der udpegede Lolland og Falster som hendes livgeding. Hun var mor til Christian 4.

Sophie som Frederik 2.s dronning.

Som dronning fulgte hun Frederik 2. på hans rejser gennem landet, deltog i de kongelige jagter, og tog sig af opdragelsen af den voksende børneflok. Siden kom hun yderst succesfuldt til at fungere som ægteskabsmægler for sine børn.

Hun havde kun begrænset politisk indflydelse under sit ægteskab, men udviste til gengæld boglige interesser, støttede Tycho Brahe i hans astronomiske virke, og tilskyndede Anders Sørensen Vedel til udgivelsen af Danske Viser. Hun blev som dronning betragtet som en "forstandig og dygtig kvinde". I samtiden blev hun anset for at være en ypperlig forvalter af sine forskellige godser og slotte, og i besiddelse af en god forretningssans med et omfattende netværk i ind- og udland.

Formynder for Christian 4.

I 1588, efter Frederik 2.s død, blev Sophie enke allerede som 31-årig. Herefter kom hun til at spille en mere aktiv politisk rolle. Hun blev formynder for sønnen Christian 4., der ved farens død endnu var umyndig. Hun kæmpede energisk for sine egne økonomiske krav og for de yngre sønners rettigheder.

Som formynder for Christian 4. i Hertugdømmerne kom hun i strid med regeringsrådet, idet hun forsøgte at få delt den kongelige del mellem Christian 4. og hans brødre Ulrik og Hans efter tysk skik. I 1594 blev hun af regeringsrådet forvist til sit enkesæde, Nykøbing Slot på Falster, hvor hun virkede som storgodsejer.

Nordeuropas rigeste kvinde

I de følgende årtier var Sophie primært beskæftiget med at forvalte sine godser. Hun var meget interesseret i ny landbrugsteknologi, omlagde sin jord til stordrift og engagerede sig i handel med korn og kvæg. På denne vis opbyggede hun en stor formue, hvilket muliggjorde en omfattende udlånsvirksomhed. Således kunne hun i flere omgange låne Christian 4. større pengesummer til hans krig mod Sverige (Kalmarkrigen) og hans intervention i Trediveårskrigen. Også flere tyske protestantiske fyrster tog lån hos Sophie, hvilket førte til, at enkedronningen også fik rådighed over store godsbesiddelser i Nordtyskland.

I slutningen af 1620'erne spillede Sophie en stor diplomatisk rolle i forbindelse med fredsforhandlingerne efter den danske indblanding i Trediveårskrigen, hvor hendes store netværk af fyrsteforbindelser kom den danske sag til gode, da der skulle forhandles fred i 1629.

Dronning Sophies død og arven efter hende

Dronning Sophie døde den 4. oktober 1631 i Nykøbing Falster, hvorefter hun blev bisat i Roskilde Domkirkes Hellig Trekongers kapel ved siden af sin ægtefælle Frederik 2.

Sophie var ved sin død Europas rigeste kvinde, og striden om den omfattende arv kom til at vare i over 20 år. Langt hovedparten af arven gik dog til Christian 4., der brugte pengene på sin ældste søns bryllup, forskellige byggeprojekter og Torstenssonfejden 1643-1645.

Dronning Sophies efterkommere

i sit ægteskab med Frederik 2. fik Sophie følgende børn:

Læs mere i Lex

Kommentarer (2)