Sporting (original) (raw)
Sporting Clube de Portugal er en portugisisk fodboldklub, der blev stiftet i 1906 i Lissabon som Campo Grande Sporting Club. I 1920 fik klubben sit nuværende navn. Sporting Clube de Portugal er en af de tre store fodboldklubber i Portugal sammen med FC Porto og SL Benfica.
Faktaboks
Også kendt som
Sporting Lissabon, Sporting CP, Sporting
Sporting Lissabons resultater
Sporting Lissabon vandt i 1923 det første nationale mesterskab, Campeonata de Portugal, der på dette tidspunkt var en cupturnering. Klubben vandt yderligere tre af disse titler indtil 1938 og har siden vundet den portugisiske liga 21 gange, senest i 2025. Desuden har klubben vundet den portugisiske pokalturnering 18 gange, senest i 2025. På europæisk plan har klubben vundet Europa Cuppen for pokalvindere i 1964 og været finalist i UEFA Cuppen i 2005.
- Portugisisk mester (25): 1922/1923, 1923/1924, 1935/1936, 1937/1938, 1940/1941, 1943/1944, 1946/1947, 1947/1948, 1948/1949, 1950/1951, 1951/1952, 1952/1953, 1953/1954, 1957/1958, 1961/1962, 1965/1966, 1969/1970, 1973/1974, 1979/1980, 1981/1982, 1999/2000, 2001/2002, 2020/2021, 2023/2024, 2024/2025
- Portugisisk pokalvinder (17): 1941, 1945, 1946, 1948, 1954, 1963, 1971, 1973, 1974, 1978, 1982, 1995, 2002, 2007, 2008, 2015, 2019, 2025
- Europa Cuppen for pokalvindere (1): 1964
Danske spillere i Sporting Lissabon
Sporting Clube de Portugal havde i årene 1999-2001 den danske målmand Peter Schmeichel i truppen. Med Schmeichel på holdet vandt klubben det portugisiske mesterskab i 2000. Siden august 2023 har Morten Hjulmand spillet for Sporting, og i september 2024 stødte Conrad Harder (f. 2005) til.
Hjemmebane
Sporting Clube de Portugal har siden 2004 haft hjemmebane på Estádio de José Alvalade, der har plads til 50.000 tilskuere. Klubben har desuden afdelinger for bl.a. atletik, håndbold, bordtennis og cykling.