Stephen Smale (original) (raw)

Faktaboks

Stephen Smale

Født

15. juli 1930

Stephen Smale er en amerikansk matematiker, samt professor ved University of California, Berkeley til 1995, derefter ved City University of Hong Kong. Smale modtog i 1966 Fields-medaljen for sine bidrag til Morse-teori og topologien af mangfoldigheder, herunder beviset for Poincarés formodning i dimensioner større end fire. Han har også ydet fundamentale bidrag til den kvalitative teori for dynamiske systemer og til teoretisk datalogi.