Stockholm stadsteater (original) (raw)

Stockholm stadsteater fotograferet i 2008.

Stockholm stadsteater, Klarascenen fotograferet i 2013.

Stockholm stadsteater er en svensk teaterinstitution, der blev stiftet i 1956 som udtryk for arbejderbevægelsens ønske om et folketeater.

Etableringen af teatret

I 1960 fik teatret en midlertidig hovedscene med 820 pladser i et nybygget Folkets hus. I 1961 indrettedes en studioscene, og i 1963 blev Michael Meschkes Marionetteatern integreret i virksomheden.

Under Vivica Bandlers ledelse voksede aktiviteten, bl.a. ved åbningen af den fleksible Nya scenen og tilknytningen i 1975 af børne- og ungdomsensemblet Unga Klara. I 1971 havde teatret fået sit første lokale, Klarateatern, i Kulturhuset ved Sergels torg, hvortil mere og mere overflyttedes, indtil det efter indvielsen i 1990 af Stora scenen med 750 pladser råder over seks scener.

Nyere tid

Teatrets mangesidige aktivitet blev i 1996 udvidet med friluftsteatret Parkteatern og i 2003 med Ung Scen. Teatrets repertoire har i tråd med tankerne bag dets oprettelse været præget af stærkt samfundsengagement og ensemblespil. Det har været åbent for internationale gæstespil.

Teatret, der ejes af Stockholms kommune, har årligt en halv mio. tilskuere og omsætter for 250 mio. SEK.

Læs mere i Lex

Kommentarer