Sunion (original) (raw)
Sunion. Østsiden af Poseidontemplet, fotograferet 2004.
Af Gyldendal/Thomas Eske Rasmussen.
Sunion. Sydsiden af Poseidontemplet, fotograferet 2004.
Af Gyldendal/Thomas Eske Rasmussen.
Sunion. Udsigten fra Poseidontemplet ud over Det Ægæiske Hav; i baggrunden ses øen Kea. Templet har helt op til vor tid fungeret som landemærke for søfolk, når de rundede spidsen af Attikahalvøen. Sunion har gennem århundreder været et yndet udflugtsmål, især er folk kommet hertil for at opleve solens op- og nedgang. Mange turister har indridset deres navne i de antikke søjler, bl.a. skrev lord Byron sit, da han besøgte stedet i 1810.
AKG.
Sunion, Kap Sunion, det sydøstligste forbjerg i Attika, Grækenland, der hæver sig 60 m over havoverfladen. Her ligger en antik helligdom, som er viet til havets gud, Poseidon. Der er betydelige rester af bygninger fra 500-t. f.Kr., men helligdommen blev ødelagt under Perserkrigene i 400-t. f.Kr. Det tempel, hvis søjler stadig til dels står, blev opført i midten af 400-t. f.Kr. og indgik i et fæstningsanlæg. NØ for fæstningsanlægget ligger en Athenahelligdom og en helligdom for Frontis.