Talking Heads (original) (raw)

Talking Heads, amerikansk rockgruppe, dannet i 1975 af David Byrne, sang, guitar, Tina Weymouth (f. 1950), bas, synthesizer, og Chris Frantz (f. 1951), trommer; fra 1977 udvidet med Jerry Harrison (f. 1949), keyboards, guitar.

Album

Gruppen voksede ud af den intellektuelle punkscene i New York og udviklede hurtigt en personlig stil, bygget op omkring en musikform, der blandede minimalisme med funk og rock. I samarbejde 1978-82 med Brian Eno om album som More Songs About Buildings And Food (1978) og Remain In Light (1980) blev lydbilledet til fornyende hybridformer i rockregi, ofte rytmisk komplekst med lån fra bl.a. arabisk og afrikansk musik, bearbejdet med moderne studieteknik og bundet sammen af Byrnes neurotiske sang. Gruppen markerede sig frem til opløsningen i 1991 både i studiet og som turnerende ensemble, bl.a. foreviget på plade og film i Stop Making Sense (1984). I 1986 indspillede gruppen musikken til David Byrnes film True Stories.