Teosofisk Selskab (original) (raw)

Teosofisk Selskab. Madame Helena Blavatsky brugte fra 1870'erne dette symbol som sit personlige emblem. Heksagrammet (davidsstjernen) består af to sammenflettede trekanter, der repræsenterer hhv. den åndelige og den fysiske verden. Hagekorset (svastika) symboliserer den uendelige skabelsesproces, slangen er udødelighed, og kronen er fuldkommenhed. Hendes forbogstaver står i midten, idet E på russisk står for Jelena.

Teosofisk Selskab bliver anset for at være en af de første større moderne, åbent okkulte organisationer. Det blev grundlagt i New York i 1875 og udviklede sig hurtigt til en international aktør med betydelig kulturel og åndelig indflydelse, og det kom til at spille en central rolle i formidlingen af asiatiske religioner til Vesten.

Faktaboks

Også kendt som

Theosophical Society

Efter en række splittelser fra 1890’erne gik de forskellige Teosofiske Selskaber ind i den egentlige storhedstid, der strakte sig fra slutningen af 1800-tallet til midten af 1900-tallet, hvor medlemskabet voksede, og teosofiske idéer fik markant gennemslag i intellektuelle og kunstneriske miljøer.

I Danmark satte Teosofisk Selskab tydelige spor i åndslivet, især fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor det inspirerede en række kunstnere, forfattere og tidlige moderne spirituelle miljøer. Teosofiske Selskaber eksisterer fortsat. Det største har det samme oprindelige hovedsæde i Adyar i Indien og med afdelinger verden over.

Teosofisk Selskabs idéer har desuden fået varig betydning for nyere åndelige strømninger. Mange af dem blev senere optaget i både New Age-kulturen og nutidens brede spiritualitet, hvor de stadig gør sig gældende i forskellig form.

Grundlæggelse

Teosofisk Selskab (The Theosophical Society) blev stiftet den 17. november 1875 i New York af Helena Petrovna Blavatsky, Henry Steel Olcott, William Quan Judge (1852-1896) og 13 andre personer med interesse for spiritualisme, okkulte videnskaber og anden viden fra svundne tider. Selskabet opstod i forlængelse af samtidens voksende videnskabelige autoriteter, kritikken af de traditionelle religiøse autoriteter samt interessen for Asiens viden, kultur og æstetik.

Teosofisk Selskabs principprogram

Teosofisk Selskab tilskrev sig mottoet ”der er ingen religion højere end sandheden” med fokus på en hemmelig universel viden bag alle verdensreligionerne. Selskabet blev traditionelt set kategoriseret som et esoterisk eller okkult selskab, selvom det ikke primært var et hemmeligt selskab, og dets virke også inkluderede socialt arbejde.

Teosofisk Selskab er i relation til dets virkningshistorie blevet beskrevet som det mest centrale i udformningen af moderne spiritualitet og den moderne okkulte bevægelse, og det er også kendt for dets tidlige virke med at popularisere Asiens religioner i Europa og USA. Teosofisk Selskab repræsenterede et unikt forsøg på at forene religion, filosofi og videnskab i en esoterisk syntese i en tid, hvor disse gradvist blev mere adskilte.

Teosofisk Selskabs første præsident, H.S. Olcott, og H.P. Blavatsky besluttede efter nogle få år i New York at drage til Indien i deres fortsatte søgen efter rødder til den oprindelige "visdomsreligion". De ankom i 1879 og skiftede hovedkvarter fra New York til Indien. Under deres rejse rundt i Indien konverterede Blavatsky og Olcott som nogle af de første fra Vesten til buddhisme den 25. maj 1880, mens de var i Sri Lanka (dengang Ceylon). I 1882 flyttede de hovedkvarteret til Adyar, Chennai i Indien, hvor også vigtigheden for Teosofisk Selskab af bevidstheden om et universelt menneskeligt broderskab tog form. De udviklede gradvist et principprogram, der fik en trefoldig udformning:

At danne en kerne af universelt broderskab uden hensyn til race, tro, køn, kaste eller hudfarve.
At fremme studiet af sammenlignende religion, filosofi og videnskab.
At undersøge uforklarlige naturfænomener og menneskets latente psykiske evner.

Krisetider og splittelser

Efter Blavatskys død i 1891 opstod der interne stridigheder om lederskab og autoritet, der resulterede i to selskaber. Det ene med Annie Besant som præsident med hovedsæde i Adyar Indien, og det andet selskab med William Q. Judge i USA. Senere opstod yderligere splittelser, bl.a. med Rudolf Steiner (1861-1925), der grundlagde antroposofien, og Alice A. Bailey, som udviklede Lucis Trust og The Arcane School.

En anden særlig kontrovers opstod omkring den unge indiske dreng Jiddu Krishnamurti, som blev udpeget som den kommende verdenslærer af Charles Webster Leadbeater (1854-1934) og Annie Besant (1847-1933). Krishnamurti afviste dog senere denne rolle og opløste den organisation, der var blevet oprettet omkring ham.

Indflydelse og udbredelse

Teosofisk Selskab fik hurtigt international udbredelse. I Europa og USA tiltrak det intellektuelle, kunstnere og spirituelt søgende. I Indien blev selskabet en vigtig aktør i den kulturelle og religiøse renæssance, der fandt sted i kolonitiden. Olcott og Blavatsky arbejdede aktivt for at fremme buddhisme og hinduisme som legitime og værdifulde traditioner i opposition til britisk kolonialisme og kristen mission.

I begyndelsen af 1900-tallet blev Annie Besant en ledende skikkelse i selskabet. Hun videreudviklede teosofiens sociale og politiske dimensioner og engagerede sig i Indiens uafhængighedsbevægelse og uddannelsesprojekter, herunder grundlæggelsen af Banaras Hindu University.

I dag eksisterer Teosofisk Selskab stadig med hovedsæde i Adyar og afdelinger i mange lande. Bevægelsen har dog mistet meget af sin tidligere indflydelse og er i dag primært aktiv i form af foredrag, studiekredse og udgivelser. Teosofisk Selskab har dog haft en varig indflydelse på moderne spiritualitet, især gennem bidragene til new age-bevægelsen og moderne spiritualitet. I 1900-tallet udbredte teosofiske publikationer fra de forskellige teosofiske selskaber fx ideer om clairvoyante evner, auraer, chakras, meditation, devaer, tankeformer og hierarkier af åndelige væsener og åndelige eksistensplaner, såsom det astrale plan, som fik stor indflydelse for moderne åndelige forståelser af menneskets og verdens åndelige anatomi.

Teosofisk Selskab havde med sit tidlige globale perspektiv og formidling af Asiens traditioner været særlig betydningsfuldt for det moderne spirituelle landskab, og havde i det hele taget spillet en stor rolle i udviklingen af moderne esoterisk tænkning, spiritualitet og i dialogen mellem forskellige verdensbilleder.

Teosofisk Selskab havde også en betydelig indflydelse på kunst og kultur i begyndelsen af 1900-tallet. Kunstnere som Wassily Kandinsky, Hilma af Klint og Piet Mondrian blev direkte inspireret af teosofiens idéer om åndelig udvikling og universelle principper, hvilket afspejlede sig i deres abstrakte kunst. Teosofiens forestillinger om en skjult orden bag den synlige verden fandt også genklang i litteraturen, især hos forfattere som William Butler Yeats og Katherine Mansfield.

I nyere tid har Teosofisk Selskab og den teosofiske strømning fået fornyet opmærksomhed i akademiske kredse, hvor forskere undersøger modtagelsen af Asiens religioner og filosofi, den globale politiske udvikling, Teosofisk Selskabs bidrag til moderne esoteriske strømninger samt modernistisk kunst og litteratur. Teosofisk Selskabs arkiver og publikationer er desuden genstand for historiske og religionsvidenskabelige studier, der søger at forstå bevægelsens kompleksitet og dens indflydelse på 1900-tallets åndelige og kulturelle landskab i det hele taget.

Teosofien i Danmark

Teosofisk Selskab fik også fodfæste i Danmark. Den første danske loge blev grundlagt i 1893 som en del af det Skandinaviske selskab. I 1918 blev der dannet en dansk-islandsk sektion, som i 1920 blev opdelt i to nationale sektioner. I 1980’erne opstod der uenigheder, hvilket førte til dannelsen af flere selvstændige teosofiske grupper i bl.a. København og resten af landet.