Trine Dyrholm (original) (raw)

Faktaboks

Trine Dyrholm

Født

15. april 1972, Odense

Trine Dyrholm er en dansk skuespiller, der er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole (dengang Statens Teaterskole) i 1995. Trine Dyrholm begyndte at optræde allerede som 8-årig, lavede børneradio fra hun var 12 til 17 år og blev som bare 14-årig nummer tre i det danske Melodi Grand Prix i 1987 med sangen Danse i måneskin, der i 2006 blev optaget i Kulturkanonen. Hun har siden udgivet et par plader, men det er hendes karriere på tv, film og teater, der har placeret hende som en af Danmarks mest anerkendte og prisnominerede kunstnere med roller i både danske og udenlandske produktioner. Trine Dyrholm danner privat par med instruktør og koreograf Niclas Bendixen (f. 1972), som hun har sønnen Axel Bendixen (f. 2009) med.

Trine Dyrholm på scenen

Sang og musik har været en del af Trine Dyrholms karriere, siden hun optrådte med sangen "Danse i måneskin" til Melodi Grand Prix i 1987. Sammen med Louise Mieritz (til venstre) og Tammi Øst (til højre) skrev og opførte hun i 2006 forestillingen K.R.O.P., der rummede 25 sange.

Trine Dyrholm havde spillet både teater og medvirket i film, før hun blev optaget på Statens Teaterskole. Under uddannelsen medvirkede hun i Dr. Dantes forestilling Åbne hænder (1993). Hun spillede siden flere forestillinger på det tidstypiske, eksperimenterende teater, blandt andet medvirkede hun i Lars Kaalunds gyser I en kælder (1995) og i Line Knutzons ny-absurdistiske Torben Toben (2000), mens hendes egentlige debut på scenen var i den klassiske En skærsommernatsdrøm (1995) på Grønnegårds Teatret.

Trine Dyrholm har siden stået på scenen i et stort og varieret repertoire, der både tæller komiske, dramatiske og musikalske genrer. Hun slog sig stærkt fast som karakterskuespiller i Sarah Kanes 4:48 Psykose på Edison (2002), som hun modtog sin første og foreløbig eneste Reumertpris for. Hun er siden vendt tilbage til rollen flere gange, hvor hun kompromisløst har foldet nye dybder ud og skrællet sårbare lag af i rollen som den selvmordstruede kvinde.

Apokalyptiske lattertoner viste hun i Jacob F. Schokkings udgave af Howard Barkers Stalingrad (2002) på Det Kongelige Teater, mens hendes musikalitet fik kant af vid og sødme i den begavede, sanselige K.R.O.P. på Bellevue Teatret (2006), som hun skrev og spillede sammen med Tammi Øst og Louise Mieritz. Hendes musikalitet var også i fokus i samarbejdet med brødrene Anders og Peter Lund Madsen i showet Mr. Nice Guy på Bellevue Teatret (2004-2005).

Trine Dyrholms væsentligste teater- og showroller

Trine Dyrholms teaterpriser

Trine Dyrholm på film

De første roller

Trine Dyrholm og Thomas Bo Larsen i Thomas Vinterbergs spillefilmsdebut De største helte i 1996.

Trine Dyrholm spillefilmsdebuterede som 17-årig i Eddie Thomas Petersens (f. 1951) Springflod (1990), hvor man for første gang kunne opleve hendes særlige evne til at kombinere temperament og følsomhed i rollen som den unge Pauline, der forelsker sig i familiens plejesøn. Hun modtog sin første Bodilpris for bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation.

Trine Dyrholm medvirkede i en række tv-film under og lige efter sin uddannelse og havde derefter mindre roller i Thomas Vinterbergs spillefilmsdebut De største helte (1996) og hans dogmefilm Festen (1998), der ligesom Anders Thomas Jensen/Lasse Spang Olsens I Kina spiser de hunde (1999) viste hendes talent og placerede hende centralt blandt 90’er-generationens fremstormende filmskuespillere. Siden prioriterede hun også mere eksperimenterende film som Tómas Gislasons (f. 1961) P.O.V. – Point of View (2002), som hun fik sin første Robert-nominering for.

I 2000-tallet

Som en af de mest brugte filmskuespillere i Danmark har hun arbejdet med en række toneangivende instruktører, der hver især har fremkaldt forskellige elementer i hendes filmiske repertoire. Hun var intenst forførende og gådefuld som fængselsindsat i Annette K. Olesens Forbrydelser (2004), mens Åke Sandgrens Fluerne på væggen (2005) lod hende kæmpe med den moralske overskridelse i at forelske sig i en kriminel. Hun brillerede i Pernille Fischer Christensens kammerspil En soap (2006) overfor David Dencik med sin til stadighed forfinede evne til at balancere sårbarhed med en barsk facade, mens hun lod kynismen få fuld magt i Simon Stahos Daisy Diamond (2007). Begge præstationer foregriber hendes senere triumfer i rollerne som den tvetydige storesøster Gro i tv-serien Arvingerne (2014-2017) og som den magtliderlige moderforfører i May el-Toukhys (f. 1977) Dronningen (2019), der står som et foreløbigt højdepunkt i begges karriere. I 2025 kom Jeanette Nordahls (f. 1985) skilsmissefilm Begyndelser, hvor Trine Dyrholm atter spillede over for David Dencik.

Trine Dyrholm får også sin evne til at formidle følelsesmæssig dybde og moralens ofte flerfacetterede indspil i hverdagen stærkt frem som den bedragede Marianne i Susanne Biers Oscar-vindende drama Hævnen (2010). Hverdagsmoralen sættes på spidsen i Michael Noers (f. 1978) thriller Birthday Girl (2024), hvor Trine Dyrholms karakter som venindemoren Nanna konfronteres med konsekvenserne af sine handlinger. Det mest nedspillede, men nuancerede portræt i denne kategori skaber Trine Dyrholm i Thomas Vinterbergs Kollektivet (2016), hvor hendes frisindede, overbærende Anna langsomt krakelerer som vidne til mandens nye forelskelse. Præstationen indbragte Trine Dyrholm en Sølvbjørn ved Berlins Internationale Film Festival.

Rollen som advokaten Anne, der forfører sin 17-årige stedsøn i May el Toukys Dronningen (2019), har været et af højdepunkterne i Trine Dyrholm karriere. Her med den svenske skuespiller Gustav Lindh i rollen som stedsønnen.

Historiske dramaer og komedier

Trine Dyrholm som Margrete 1. i Charlotte Sielings historiske drama af samme navn fra 2021.

Trine Dyrholm prøvede allerede i 2012 kræfter med det historiske drama som den konspiratoriske enkedronning Juliane Marie i Nikolaj Arcels Oscar-nominerede En kongelig affære, men cementerede sin mestring af også denne genre med sit portræt af majestæten i Charlotte Sielings Margrete den første (2021). Her koger følelser, magt og idealisme i hendes krop og aflæses kun som krusninger på det kontrollerede ansigt.

Pigen med nålen

I januar 2025 var der Danmarkspremiere på Magnus von Horns (f. 1983) historiske krimidrama Pigen med nålen (2024). Her spiller Trine Dyrholm barnemorderen Dagmar Overby over for Vic Carmen Sonne, der spiller en ung fabriksarbejder, der bortadopterer sit barn til Overby. Filmen blev nomineret til en Oscar for bedste internationale film og taler med sit tema direkte ind i samtidens USA, hvor abortspørgsmålet har fået fornyet aktualitet efter højesteretsdommen i 2022, der afskaffede den forfatningssikrede ret til abort (se Roe versus Wade).

Trine Dyrholms sans for modstridende følelser kommer også til sin ret i komediegenren med Susanne Biers Den skaldede frisør (2012) som den blide, kræftramte og bedragne Ida, der får nyt perspektiv på livet til datterens bryllup i Italien, og i en mindre rolle som den homoseksuelle Anette, der overvejer at få barn med sin kæreste i May el-Toukhys spillefilmsdebut Lang historie kort (2015).

Internationale film

Trine Dyrholm har medvirket i flere internationale produktioner, herunder i den biografiske Nico, 1988 (2017) og senest i kærlighedsfilmen Poison (2024) med Tim Roth som medspiller. Hun har desuden lagt stemme til figurer i 15 tegnefilm, blandt andet til flodhesten Gloria i de tre _Madagascar_-film (2005, 2008 og 2012) og til pingvinen med samme navn i serien Happy Feet (2006 og 2011).

Trine Dyrholms væsentligste filmroller

Trine Dyrholms filmpriser

Trine Dyrholm på Berlin Filmfestival i 2016, hvor hun modtog en Sølvbjørn som bedste kvindelige skuespiller for sin rolle i Thomas Vinterbergs Kollektivet.

Trine Dyrholm er den mest prisbelønnede skuespiller i dansk filmhistorie med sine syv Bodilpriser og elleve Robertpriser. Hun er også blevet nomineret til europæiske priser og modtog i 2016 en Sølvbjørn ved Berlin International Film Festival for sin hovedrolle i Thomas Vinterbergs Kollektivet som den første danske kvindelige skuespiller i en dansk film nogensinde.

Trine Dyrholm tv-debuterede i Hans Christian Nørregaards (1943-2019) Cecilia (1991) bygget over Steen Steensen Blichers Hosekræmmeren (1829), og var siden med i flere tv-film under sin uddannelse. Hun medvirkede i et afsnit i kultserien Gotha – kult, kitch og b-film i 1996 og et enkelt afsnit i komedieserien Madsen og Co samme år, begge på Danmarks Radio (DR).

TAXA

Trine Dyrholm brød bredt igennem med sin rolle som Stine Jensen i den populære tv-serie TAXA, der løb over skærmen 1997-1999.

Men det var i rollen som den slagfærdige Stine Jensen, der styrede radiokommunikationen sammen med Margrethe Koytus bramfri Lizzie i DR’s populære dramaserie TAXA (1997-1999), at Trine Dyrholm slog bredt igennem på tv. Hendes nuancerede portræt af Stine Jensen tilførte en kæk humor og siden feministiske perspektiver, når Stine modnes og skaber sit eget liv som chauffør.

Arvingerne

Et par årtier senere slog Trine Dyrholm atter til med et fascinerende portræt af storesøsteren Gro Grønnegaard, der sammen med sine tre søskende skal forvalte arven efter en dominerende mor i DR-serien Arvingerne (2014, 2015 og 2017). Hun modtog en Robert for Årets kvindelige hovedrolle for både første og anden sæson for en rolle, der på mange måder er et koncentrat af hendes unikke evne til at give magtmennesker skrøbelige sprækker og dermed skabe portrætter med dyb autenticitet.

Trine Dyrholms birolle som mor til den afdøde Christina i sæson 1 af Viaplays krimidramaserie Forhøret (2019-221), blev foldet ud som hovedrolle i sæson to.

I 2025 spillede Trine Dyrholm den barduse, tvetydige rolle som den utilpassede og grænseløse soldaterveteran, der forsøger at finde en plads i det civile liv i islandske Benedikt Erlingssons Den danske kvinde (2025, bragt på DR 2026).

Internationale tv-serier

Trine Dyrholm medvirkede i den tyske tv-serie De visionære (2019), og i den britiske, historiske miniserie, Mary & George (2024), hvor hun blandt andet spillede over for Julianne Moore.

Trine Dyrholms væsentligste tv-roller

Trine Dyrholms tv-priser

Læs mere i Lex

Kommentarer