Vejgaard Kirke (original) (raw)

Faktaboks

Sogn

Vejgaard Sogn

Provsti

Aalborg Budolfi Provsti

Stift

Aalborg Stift

Kommune

Aalborg Kommune

Vejgaard Kirke ligger ud til Vejgård Kirkevej øst for Aalborgs centrum.

Kirkebygningen

Kirken fra 1904 er opført efter tegning af arkitekt Kristoffer Varming. Bygningen er oprindeligt udformet som et sengotisk langhus, hvor skibet og koret går i et med et tresidet kor, vesttårn samt tilbygninger på nordsiden med et sideskib imellem. I 1967 fik kirken et lignende sideskib på sydsiden.

Bygningen er i blank mur med synlige, røde teglsten og sorte tegltage.

Kirken

Den historicistiske kirke er udført i en blanding af romanske og sengotiske stilformer. Således er selve dispositionen som en langhuskirke med tresidet korafslutning aledels sengotisk, ligesom det typisk var i denne periode, at landsbykirkerne landet over fik tilbygget tårne, sakristier og våbenhuse. Her har arkitekten ladets et nordligt sideskib udforme som sengotiske tilbygninger med et halvtag imellem.

Tilbygningernes taggavle er dekoreret med højblændinger, ligesom der flere steder ses støttepiller, hvilket begge er elementer, der ses i gotiske byggerier. Spidsen ovenpå taggavlene giver dog mindelser om renæssancens arkitektoniske detaljer.

De romanske stiltræk kan man i det ydre se i den udprægede brug af rundbuede former i døre og vinduer samt i murfelterne omkring tårnets dobbelte glamhuller til klokkernes lyd.

Tårnet har øverst et spir, der lader til at være inspireret af renæssancens udtryk.

Den senere tilbygning

I 1966-1967 tilføjede man ved skibets sydside et sideskib, hvis ydre er formet som en nøjagtig kopi af nordsidens.

Kirkens indre

Kirkerummet bærer kraftigt præg af dets flisegulv samt de hvidkalkede vægge og lofter.

Alle bygningsdele er dækket af krydshvælv.

Inventar i Vejgaard Kirke

I Vejgaard Kirke er store dele af inventaret angiveligt fra opførelsen. Her er bænkene med enkle, mens prædikestolen er et fint, traditionelt snedkerværk med relieffer i fagene.

Døbefonten i lys granit har en ottekantet form, og på kummens sider er der ornamenter af rankeslyng.

Som alterprydelse tjener glasmosaikker i korets tre fag. De er udført af Sven Havsteen-Mikkelsen i 1989 og har titlen Hav og stjernehimmel.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Den Danske Ordbog logo