Viljo Revell (original) (raw)

Faktaboks

Viljo Revell

Viljo Gabriel Revell

Født

25. januar 1910, Vasa, Finland

Død

8. november 1964, Helsinki, Finland

Viljo Revell var en finsk arkitekt. Han var en af modernismens mest fremtrædende repræsentanter i Finland; i de tidlige år med fx Krystalpaladset (1935) og senere med et kontorbyggeri (opført 1950-1952), begge i Helsinki.

I 1958 vandt Viljo Revell sammen med Heikki Castren (1929-1980), Bengt Lundsten (f. 1928) og Seppo Valjus (1928-2014) konkurrencen om Toronto City Hall (indviet i 1964), udformet som to buede skyskrabere omkring en lavere, rund bygning.