Wallis Simpson (original) (raw)

Faktaboks

Wallis Simpson

Født

19. juni 1896

Død

24. april 1986

Wallis Simpson, f. Warfield, hertuginde af Windsor fra 1937. Wallis Simpson kom fra en velhavende amerikansk familie og var fra 1928 via sit andet ægteskab bosat i London. Her bragte deltagelse i det finere selskabsliv hende i forbindelse med prinsen af Wales, senere Edward 8., og de indledte et forhold. Da Edward som konge i 1936 fremsatte krav om ægteskab med den da to gange fraskilte mrs. Simpson, satte regeringen og kirken sig imod. Edward abdicerede, og parret bosatte sig i Frankrig, hvor de i 1937 blev gift.