Ye Jianying (original) (raw)

Faktaboks

Ye Jianying

Født

28. april 1897

Død

22. oktober 1986

Ye Jianying, 28.4.1897-22.10.1986, kinesisk general, en af Kinas oprindelige ti marskaler. Ye blev medlem af Kinas Kommunistiske Parti i 1927 og deltog i Den Lange March.

Ye Jianying var i modsætning til mange andre topledere ikke et offer for Kulturrevolutionen, men blev tværtimod medlem af politbureauet 1967 og forfremmet til dets stående udvalg 1973, hvor han sad indtil 1985. Han spillede en central rolle i opgøret med Firebanden i oktober 1976.