abdikation (original) (raw)
Kendte abdikationer
1146
Erik. 3. Lam
1556
Karl 5. - tysk-romersk kejser
1654
Kristina - svensk dronning
1808
Karl 4. - spansk konge
1809
Gustav 4. Adolf - svensk konge
1814
Napoleon 1. - fransk kejser
1814
Christian Frederik - norsk konge
1848
Ferdinand 1. - østrigsk kejser
1870
Isabella 2. - spansk dronning
1917
Nikolai 2. - russisk zar
1918
Karl 1. - østrigsk kejser
1918
Wilhelm 2. - tysk kejser
1936
Edvard 8. - britisk konge
1948
Wilhelmina - hollandsk dronning
1951
Leopold 3. - belgisk konge
1980
Juliana - hollandsk dronning
2014
Beatrix - hollandsk dronning
2024
Margrethe 2.
Abdikation betyder tronfrasigelse og bruges især om en regents eller fyrstes frivillige afgivelse af myndighed. Til trods for, at en fyrste beklæder sin stilling på livstid, har han altid ret til at nedlægge kronen; kun i England kræves Parlamentets medvirken hertil.
Faktaboks
Ordet kommer fra latin abdicatio, en afledning af abdicare 'frasige sig'.
Også kendt som
tronfrasigelse
abdicering
Abdikation i Danmark
De eneste eksempler i Danmarkshistorien er Erik Lams frivillige tronfrasigelse i 1146 og dronning Margrethe 2.s abdikation den 14. januar 2024, som – overraskende for de fleste seere og lyttere – blev annonceret i hendes nytårstale nytårsaften 2023.
Abdikation i udlandet
Fra udlandet kendes bl.a. den britiske kong Edward 8.s abdikation i 1936 og de hollandske dronninger Wilhelminas, Julianas og Beatrix' abdikation i hhv. 1948, 1980 og 2013. Også i Belgien og Spanien er de nuværende monarker tiltrådt, efter at deres forgængere har abdiceret. Kejser Vilhelm 2. af Tyskland og kong Leopold 3. af Belgien er eksempler på, at abdikation er blevet påtvunget (i hhv. 1918 og 1951).