ablativ (original) (raw)

Ablativ er en kasusform, som i indoeuropæiske sprog oprindelig angiver 'retning fra'.

Faktaboks

Etymologi

Ordet ablativ kommer af latin (casus) ablativus, perfektum participium ablatus (af ab-ferre 'fjerne, bortføre') og adjektiv-endelsen -iv.

Denne funktion har ablativ i lokalistiske kasussystemer i andre sprogfamilier, fx finsk. I indoeuropæiske sprog er ablativ ofte en sammensmeltning af flere kasus, i latin således af lokativ, instrumentalis og (egentlig) ablativ.