affrikater (original) (raw)

Affrikater, (lat. affricata, perf. part. plur. af affricare 'gnide imod'), lydforbindelser, som består af en lukkelyd efterfulgt af en hæmmelyd med samme eller næsten samme artikulationssted som lukkelyden, og som i det pågældende sprogs system fungerer som en enhed. Affrikater dannes ved, at det lukke, der i lukkelydsfasen blokerer luftstrømmen fra lungerne, opløses så relativt langsomt, at den ganske kortvarige støjfase (eksplosionen), der altid optræder ved lukkets opløsning, bliver hørbart forlænget. Første lyd i det engelske ord child og det tyske Zug er affrikater. Ligeledes må dansk t i københavnsk udtale af fx Tivoli beskrives som en affrikat.