afkolonisering (original) (raw)

Afkolonisering, den proces, hvorved de europæiske koloniområder, fortrinsvis i Asien og Afrika, opnåede politisk selvstændighed i perioden efter 2. Verdenskrig.

Afkolonisering indledtes med de store asiatiske landes uafhængighed: Indien/Pakistan i 1947 og Indonesien i 1949.

Med Ghanas selvstændighed i 1957 indledtes afkoloniseringsbølgen i Afrika. Denne må i det store og hele anses for afsluttet med de portugiske koloniområders uafhængighed i starten af 1970'erne og med Namibias frigørelse fra sydafrikansk overherredømme i 1990.

Afkoloniseringens forløb har øvet stor indflydelse på den politiske udvikling i den tredje verden, ikke mindst gennem den stærke nationalistiske påvirkning af en hel generation af politikere.

Se også Asien, Afrika og den tredje verden.