alrussisk kejser (original) (raw)

Alrussisk kejser, på russisk Imperator Vserossijskij , var i perioden 1721-1917 den officielle betegnelse for de russiske herskere. Peter den Store antog den nye titel efter Freden i Nystad i 1721 for at tilkendegive, at Rusland nu havde vundet rang af europæisk stormagt. Den russiske stats officielle betegnelse var herefter Det Alrussiske Imperium. Danmark anerkendte som en af de første stater den nye kejsertitel i 1724.