amylopektin (original) (raw)

Amylopektin er en polysaccharid (kulhydrat), der sammen med amylose udgør hovedbestanddelen af stivelse. Normalt udgør amylopektin 70-80 % af stivelse.

Amylopektin består af kortere kæder af glukoseenheder, der er sat sammen i en stærkt forgrenet struktur. Længden af kæderne varierer omkring et gennemsnit på ca. 20 glukoseenheder, og hele den forgrenede struktur kan bestå af 5.000-10.000 glukoseenheder.

Amylopektin dannes i planter som oplagsnæring til deres spiring og vækst. Dyr og mennesker kan udnytte det som beskrevet for amylose.