androgenreceptor (original) (raw)

Androgenreceptor er en receptor på overfladen af celler, der modtager signaler fra mandligt kønshormon, testosteron og andre androgener.

Faktaboks

Også kendt som

testosteronreceptor

Androgenreceptorer findes i stort set alle organer i kroppen hos både mænd og kvinder. Androgenreceptorer findes i både normale celler og kræftceller. Når androgenreceptoren binder testosteron, transporteres dette kompleks ind i cellekernen. Her binder det sig til androgenresponsive elementer i DNA, hvilket fører til produktion af proteiner og andre substanser. Når testosteron binder sig til receptoren på kræftceller, kan dette stimulere til en øget vækst af kræftcellerne.