antagonisme (original) (raw)

Antagonisme er i medicinsk forstand det forhold, at et lægemiddel, der ikke har en selvstændig virkning, ved at bindes til en receptor, forhindrer et af kroppens egne aktive stoffer i at binde sig til receptoren og på den måde forhindrer stoffet i at virke. Fx nedsætter betablokkere virkningen af adrenalin og noradrenalin.

Faktaboks

Etymologi

Ordet antagonisme kommer af græsk anti-, agon 'kamp' og -isme

Det modsatte af antagonisme er synergisme.