apoproteiner (original) (raw)
Apoproteiner er peptiddelen af sammensatte proteiner (jævnfør apoenzym). Særligt anvendes betegnelsen om de apolipoproteiner, som indgår i de lipoproteiner, der varetager transporten af triglycerider og kolesterol mellem vævene.
Apolipoproteiner har afgørende betydning for fedtstofskiftet; medfødt mangel på et eller flere kan medføre alvorlig sygdom, fx hyperlipidæmi.