arbejdsanstalt (original) (raw)

En arbejdsanstalt var et anbringelsessted, der tidligere blev brugt som led i fattighjælp. Den danske enevældige kongemagt gennemførte imellem 1799 til 1803 en ny fattiglovgivning i Danmark. Den byggede i høj grad på Fattiglovene fra 1708, men lagde i højere grad end før vægt på, at alle, som behøvede det, havde ret til hjælp fra det offentlige. Fattigvæsenet kunne dog kræve, at de fattige selv skulle bidrage med arbejde til tilvejebringelse af fattighjælpen.

Fra slutningen af 1700-tallet blev fattighjælpen mange steder reorganiseret med fokus på arbejdsanstalter. I de større købstæder oprettede fattigvæsenet særlige arbejdsstuer og arbejdsanstalter, hvor de fattige, arbejdsduelige lemmer kunne holdes beskæftiget med klædefabrikation og andet husflidsarbejde. Oplæring i et håndværk, hjælp til at finde et arbejde eller tvungen tilvænning til et arbejdsliv blev anset som vigtige elementer i fattighjælpen.

Fra midten af 1800-tallet oprettede fattigvæsenet i flere landsogne også arbejdsanstalter, der også blev kendt som fattiggårde. På landet blev en arbejdsanstalt drevet som et regulært landbrug med de fattige som arbejdskraft under ledelse af en bestyrer. Efter Socialreformen i 1933 blev arbejdsanstalterne efterhånden afviklet.