assyrisk (original) (raw)
Assyrisk var sproget i Assyrien i oldtiden og er den ene af de to akkadiske dialekter. Assyrisk adskiller sig hovedsageligt fra den anden dialekt, babylonisk, i udtalen. Assyrisk taltes mellem ca. 2000 og 600 f.v.t.
Assyrisk blev som skriftsprog næsten kun brugt i breve, lovtekster og andre administrative og juridiske dokumenter. En egentlig litteratur på dialekten findes kun spredt bevaret. De assyriske storkonger foretrak at udgive deres officielle indskrifter i næsten ren babylonisk dialekt, der tydeligvis ansås for finere.