basisk (original) (raw)
Basisk, om en vandig opløsning, hvis pH er større end 7. Basiske opløsninger har normalt en karakteristisk ludagtig smag. Calciumhydroxid (kalkvand), natriumhydroxid (natronlud) og ammoniak (salmiakspiritus) er eksempler på kemiske forbindelser, som i vandig opløsning reagerer basisk og med en fællesbetegnelse benævnes baser.
Faktaboks
Ordet basisk er en afledning af basis.
Tidligere benyttedes ofte betegnelsen alkalisk for basisk.