bedstemand (original) (raw)
Bedstemand er en stillingsbetegnelse, som bruges i handelsskibe. Her bruges bedstemand dels om den fungerende styrmand på mindre handelsskibe i kystnær fart, dels om en person, der kan sejle som dæksbesætning.
Faktaboks
For at kunne få bevis som bedstemand kræves der ifølge Sønæringsloven en bestået duelighedsprøve i sejlads samt 3 gange 2 = 6 måneders (tidligere 18 måneder) tjeneste på søgående handelsskibe.
Ydermere skal bedstemanden have kvalifikationer i følgende:
- Motorpasserbevis for erhverv
- ROC, radiocertifikat
- Medicinkiste C
Med opnået sønæringsbevis som bedstemand kan vedkommende stævne ud som:
- Styrmand op til 99 bruttotonnage BT – efter 3 måneders brovagt.
- Styrmand op til 199 bruttotonnage BT – efter yderligere 3 måneders brovagt (i alt 6 måneder).
- Maskinmester op til 749 KWh og 1014 HK – efter 3 måneders maskintjeneste.