berbere (original) (raw)

Chenini i Sydtunesien er et eksempel på en berber-tilflugtssted etableret på bjergskråningen og udviklet over tid. Øverst oppe ses en såkaldt kalaa, en fæstning til forråd.

Foran grotterne i bjergsiden blev der etableret små bygninger, der kunne bruges som stald. Både grotterne inde i bjerget og de små bygninger bruges stadig til både beboelse og opbevaring.

Eksempel på hvordan bygninger på bjergsiden er bygget af sten hugget ud af de omkringliggende bjerge. Her i byen Chenini i Sydtunesien.

Berbere er en vestlig betegnelse for den oprindelige befolkning i landene i Nordafrika, herunder særligt Marokko, Algeriet, Tunesien og Libyen. Ordet berber kommer fra arabisk barbar eller fra græsk barbaros 'fremmed'. De oprindelige befolkninger i landene i Nordafrika kalder sig amazigh (ental), imazighen (flertal).

Faktaboks

Etymologi

På arabisk betyder al-barbar 'berbere'. Det deraf afledte barbariya betyder 'vildskab' og 'grusomhed'. Araberne mødte i første omgang berberne i Nordafrika som en modstander i kampe under arabernes indtrængen i Nordafrika. Betydningen af barbariya er et udtryk for arabernes subjektive oplevelse af modstanderen.

Det arabiske ord al-barbar er blevet til det danske ord 'barbar'. I 1700- og 1800-tallet var det helt almindeligt i Danmark, fx i aviserne, at omtale befolkningen i Nordafrika som 'barbarer' - uagtet om man omtalte arabere eller berbere.

Berbernes historie

Unge kvinder og piger i Rabat, Marokko, klædt i traditionelle dragter. Foto fra 2025.

Berberne er det oprindelige folk i det nordlige Afrika, som var i området før fønikerne, romerne, araberne og den europæiske kolonisering. De levede både som agerbrugere og som nomader. Man mener, de har bredt sig fra nutidens Egypten til det vestlige Nordafrika. I hvert fald vides det, at berberisk bredte sig fra ca. 2000 f.v.t. fra Nildalen i Egypten og hen over Sahara og derfra spredte sig i hele Nordafrika.

Den arabiske invasion i 600-tallet

Berber-landsbyen Chenini i det sydlige Tunesien. Landsbyen er anlagt som en fæstning på en bjergtop.

Med den arabiske invasion af Nordafrika i 600-tallet opstod der kampe mellem berberne og de arabiske stammer. Araberne kom frem med heste og kamelkaravaner til lands, og dermed trængte de ind i de områder, hvor berberne boede. Berber-stammerne dannede alliancer for at forsvare sig. Ifølge legenden samlede berberdronningen Al Kahina (også kaldet Dihya) således en række berberstammer i nutidens Tunesien og Algeriet i kampen mod araberne. Hun skal være død i kamp i 703 i Aurès i Algeriet. Den arabiske invasion faldt i bølger og fortsatte frem til ca. 1000. Under kampene blev berberne fordrevet fra deres boliger på sletterne, hvor de dyrkede landbrug og havde dyrehold. De måtte flygte op i bjergene i sikkerhed, og her etablerede de nye boligformer bl.a. de fæstninger, der kaldes ksar (flertal ksour) eller agadir (Marokko). Der er fællestræk i arkitekturen i de ksour, der fortsat eksisterer i det sydlige Tunesien og nordvestlige Libyen og i Marokko, og én antagelse, er at det skyldes, at berberne rejste på tværs af hele Nordafrika.

Sameksistens

Samtidig blev der gradvist etableret arabiske overherredømmer fra 700 til 1000, og i takt med at en ny magtbalance tog form, skete der en gradvis sameksistens mellem berbere og arabere. Mange steder antog berberne islam og begyndte at tale arabisk i stedet for berberisk. Et eksempel på dette er Vestsahara, hvor berberne efterhånden antog den arabiske dialekt hasaniyya. I Sydtunesien lærte araberne kunsten at bygge en ksar, og de forskellige arabiske familier og stammer anlagde hver deres ksour til opbevaring og sikring af forråd og karavanevarer.

Tamazight – berbernes sprog

Berbernes oprindelige sprog kaldes i vestlig og europæisk forskning samlet for berberisk. Berberne selv kalder deres sprog tamazight. Betegnelsen dækker over en større gruppe af sprog, der før arabernes erobringer i Nordafrika i 600- til 1000-tallet taltes i hele det nordlige Afrika bortset fra Nildalen.

I forhold til klassifikation er tamazight en gren af den afroasiatiske sprogæt, som også omfatter semitiske sprog – herunder arabisk – samt bl.a. klassisk hebraisk og aramæisk. Tamazight er den gren inden for den afroasiatiske sprogæt, som står semitisk nærmest. Slægtskabet fremgår først og fremmest af en betydelig overensstemmelse i sprogenes grammatiske system, mens ordforrådet er forskelligt, idet kun ca. 300 tamazight-ord kan genfindes i semitisk.

Dialekter

Tamazight er opdelt i adskillige dialekter, som falder i to hovedgrupper i forhold til, hvor mange vokaler der indgår i sproget. Den ene omfatter de libyske dialekter og tuaregisk, den anden gruppe omfatter alle øvrige tamazight-dialekter i Nordafrika. Eksempler på dialekter der tales i dag er:

Læs mere i Lex

Kommentarer