bevidstløshed (original) (raw)

Bevidstløshed er et symptom, som omfatter både bevidsthedsvækkelse, hvor man er uklar eller svær at vække og bevidstløshed, hvor man i sværeste tilfælde ikke reagerer på nogen form for stimulation inklusiv smertestimulation. Det er symptomer, som kan optræde ved mange forskellige sygdomme.

Årsager til bevidstløshed

Årsagerne kan deles ind i årsager til kortvarige bevidsthedstab og årsager til langvarige bevidsthedstab.

Kortvarige bevidsthedstab

Kortvarige bevidsthedstab kan opstå ved fx en almindelig besvimelse, lavt blodtryk, hyperventilation (hurtig overfladisk vejrtrækning), hjerterytmeforstyrrelse, epileptiske anfald, allergisk shock, lavt blodsukker, hovedtraume og apopleksi.

Længerevarende bevidsthedstab

Længerevarende bevidsthedstab kan opstå ved kredsløbssvigt (fx hjertesvigt, blødning, blødning fra hovedpulsåren, graviditet uden for livmoderen og blodforgiftning), hjernesygdomme (fx apopleksi, hjerneblødninger, epilepsi, hjernehindebetændelse og hjernetraumer), forgiftninger (fx alkohol, narkotika og medicin) og sygdomme i indre organer (diabetes, lever, nyre, stofskifte og binyre).

Årsagerne til kortvarige og langvarige bevidsthedstab overlapper således. Længden og dybden af bevidsthedssvækkelsen kan derfor ikke anvendes til at afgøre årsagen.

Behandling af bevidstløshed

Alle tilfælde med bevidsthedssvækkelse og bevidsthedstab kræver akut lægebehandling.

Læs mere i Lex

Kommentarer