blindtarmsbetændelse (original) (raw)

Blindtarmsbetændelse er betændelse i tyktarmens ormeformede vedhæng (appendix vermiformis). Betændelsen skyldes oftest normale tarmbakterier.

Blindtarmsbetændelse er en akut sygdom, der er forårsaget af betændelse i tyktarmens ormeformede vedhæng (appendix vermiformis), som findes nedadtil i bughulens højre side.

Faktaboks

Også kendt som

appendicitis, appendicit, appendicitis acuta

Forekomst

Akut blindtarmsbetændelse forekommer årligt hos 8.000-10.000 danskere, og omkring hver syvende dansker er opereret for sygdommen. Børn under fem år får sjældent blindtarmsbetændelse, men i alderen 10 til 20 år er hyppigheden stor, hvorefter risikoen aftager. Sygdommen forekommer ikke hos almindelige husdyr, muligvis pga. andre anatomiske forhold.

Årsager

Betændelsen fremkaldes hyppigst af normale tarmbakterier, men årsagen er ukendt. I under halvdelen af tilfældene forekommer det, at hindring af afløbet fra blindtarmen er fremkaldt af små, hårde afføringsforsteninger (fækalit). Årsagen er næsten aldrig spiste fremmedlegemer, fx blyhagl, frugtkerner osv.

Symptomer ved blindtarmsbetændelse

Alle, der har blindtarmsbetændelse er ømme, når der trykkes på McBurneys punkt, som er markeret med et 1-tal.

Symptomerne ved blindtarmsbetændelse er:

ondt i maven
kvalme
let temperaturforhøjelse (37,5-38,5 °C)

Mavesmerterne begynder ofte opadtil eller i midten for efter kort tid at lokaliseres nedadtil i højre side af maven. Smerterne bliver værre ved bevægelse. Alle, der har blindtarmsbetændelse, er ømme, når der trykkes på mavens nedre, højre side, svarende til McBurneys punkt.

Diagnose

Diagnosen stilles ud fra patientens symptomer. Der kan evt. suppleres med blodprøve og/eller CT-scanning.

Behandling af blindtarmsbetændelse

Der er forskellige sværhedsgrader af blindtarmsbetændelse. De lette tilfælde kan gå over af sig selv, og de svære tilfælde skal opereres.

Operation

Behandlingen af sygdommen har de sidste hundrede år været operation med fjernelse af blindtarmen. Blandt de, der skal opereres, er der hos ca. hver femte hul på blindtarmen (perforeret blindtarm), hvilket medfører bughindebetændelse, enten spredt eller lokaliseret til en byld. Hvis der er dannet en byld, kan man behandle med antibiotika uden operation eller udtømme pusset gennem en kanyle, som indføres under vejledning af ultralydundersøgelse. I 1990'erne begyndte man at behandle blindtarmsbetændelse med kikkertkirurgi (laparoskopisk kirurgi), en skånsom, diagnostisk og kosmetisk tilfredsstillende metode.

Antibiotika

En del kan – såfremt der ikke er aflukning pga. fækalit – behandles med antibiotika alene. Denne behandling har dog ikke fundet sin endelige plads.

Prognose

Dødeligheden af sygdommen er lav og forekommer næsten kun hos ældre personer. Kronisk blindtarmsbetændelse kendes ikke, og der er ingen grunde til forebyggende fjernelse af blindtarmen.