boraks (original) (raw)

Boraks, borax, tinkal, natriumtetraborat, Na2B4O7∙10H2O; anvendes i keramik og i vaskemidler.

Faktaboks

Etymologi

Ordet boraks kommer af latin borax, fra arabisk buraq 'salpeter'.

Boraks findes som mineral og er sammen med mineralet kernit, Na2B4O6(OH)2∙3H2O, de vigtigste kilder til fremstillingen af borsyre. Boraks er et farveløst til hvidt mineral, der krystalliserer monoklint, har hårdheden 2-21/2 og massefylden 1,8 g/cm3. Det udvindes i saltsøer i ørkenområder i Californien (Searles Lake og Kern County). Der er også store forekomster i Tibet og Kashmir.

Se også bor (forbindelser).