brisling (original) (raw)

Brislingen er en sildefisk, som også kaldes skarpsild pga. de spidse skæl langs undersiden.

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Sprattus sprattus

Etymologi

Navnet brisling kommer fra norsk, omdannet efter brisa 'glimte', af nedertysk bretling, oprindelig 'stegefisk'.

Den bliver op til 20 cm, dog oftest kun 10-12 cm, og er udbredt fra Nordnorge til Østersøen og ned i Middelhavet. Brislingen er en stimefisk, der om sommeren især findes nær kysten, men i vinterperioden søger mod dybere vand.

Brisling fiskes mest i Middelhavet, den atlantiske vestkyst og sæsonvis i Kattegat og Oslofjord.

Anvendelse af brisling

De fleste bruges som andre små sildefisk til fremstilling af fiskemel og -olie. Nogle anvendes til konsum (som ansjos, sardin) nedlagt med krydderier og lagret 3-12 måneder eller som konserves i olie eller tomatsauce. En tysk specialitet er røget brisling (tysk Kielersprotten, evt. Echte Kielersprotten, for at markere, at der ikke er tale om små sild). Som friske kan brisling tilberedes som sardin.