calcineurinhæmmere (original) (raw)

Calcineurinhæmmere er lægemidler, der har dæmpende virkning på immunforsvaret. Calcineurinhæmmere anvendes bl.a. hos personer, der har fået foretaget organtransplantation, og hos personer med psoriasis og nefrotisk syndrom.

Calcineurinhæmmeres virkning

Calcineurinhæmmere reducerer kroppens immunreaktion ved at hæmme signalstoffet calcineurin. Calcineurin er vigtig for produktion og frigivelse af cytokiner, der aktiverer T-celler. Ved at hæmme calcineurin modvirkes aktiveringen af immunforsvaret. Hæmning af immunsforsvaret er vigtigt hos personer, der er blevet transplanteret, for at reducere risikoen for organafstødning.

Anvendelse

Calcineurinhæmmere kan anvendes ved organtransplantationer eller til behandling autoimmune sygdomme, hvor raske celler angribes af immunforsvaret. Anvendelsen af calcineurinhæmmere har siden 1980'erne revolutioneret transplantationsmedicin.

Præparater

De calcineurinhæmmere, der findes i Danmark, er ciclosporin, tacrolimus og voclosporin.

Bivirkninger ved calcineurinhæmmere

Nedsat nyrefunktion er en almindelig bivirkning ved brug af calcineurinhæmmere. Højt blodtryk er også en almindelig bivirkning. Kroppen bliver mere udsat for infektioner, da lægemidlerne nedsætter kroppens immunreaktion.

Læs mere i Lex

Kommentarer