cellekernen (original) (raw)
Cellekernen er et specialiseret organel i eukaryote celler. Cellekernen indeholder arvematerialet (DNA) i form af kromosomer. Cellekernen er afgrænset mod resten af cellen af en kernemembran, der består af to membraner adskilt med smalt rum, den perinukleære cisterne. Kernemembranen indeholder talrige kerneporer til transport af molekyler mellem kernen og cytoplasma.
Faktaboks
Også kendt som
nucleus (af latin nucleus af nux 'nød', græsk karyon 'nød')
Cellekernen (nucleus) indeholder cellens arvemateriale (DNA). Den er omgivet af en dobbeltmembran med flere åbninger, porer. I kernen findes kernelegemet.
Kernelegemet
Cellekernen indeholder kernelegemet (nucleolus), som er en tæt, rund struktur i cellekernen, hvor ribosomale RNA-molekyler og ribosomkomponenter dannes.