dødsfald (original) (raw)
Dødsfald er selve den hændelse, at et menneskes liv er ophørt. Der er især to forhold, der har retslægelig interesse ved dødsfald, nemlig måden, hvorpå dødsfaldet indtraf, hvilket kaldes dødsmåden, og dødsårsagen. Der kan registreres en af fire mulige dødsmåder: naturlig død, ulykkestilfælde, selvmord og drab. De tre sidstnævnte dødsmåder kaldes under ét ikke-naturlig død.
Dødsfald i Danmark
I Danmark forekom der 57.991 dødsfald i 2023. Af disse udgjorde de naturlige dødsfald 96 %,mens ulykkestilfælde tegnede sig for 3 % og selvmord for 1 %. Der var 36 drab, og 38 tilfælde, hvor dødsmåden ikke kan fastslås med tilstrækkelig sikkerhed. Tallene er baseret på beregninger på tal fra Dødsårsdagsregisteret pr. 6. maj 2025 fra Sundhedsdatastyrelsen.
Dødsmåde og dødsårsag
Såvel lægeligt som juridisk er det vigtigt at skelne mellem dødsmåder og dødsårsager. Den samme dødsårsag, fx kvælning eller blødning i hjernen, kan forekomme inden for alle fire dødsmåder. I ganske få tilfælde er det hverken efter et retslægeligt ligsyn eller en retslægelig obduktion muligt at fastslå dødsmåden, mens dødsårsagen derimod i nogle af disse tilfælde kan fastslås, fx drukning, forgiftning, svære læsioner mv. Det drejer sig om under 100 dødsfald om året. I disse tilfælde registreres dødsårsagen som ”uoplyst”. Usikkerheden står først og fremmest imellem dødsmåderne selvmord og ulykkestilfælde, men der forekommer også lejlighedsvis ikke-erkendte drab.
Konkurrerende dødsårsager
De fleste dødsfald har en enkelt, umiddelbart erkendelig dødsårsag, sædvanligvis betinget af en eller flere sygelige tilstande eller læsioner. Lejlighedsvis står man over for tilfælde af det der kaldes konkurrerende dødsårsager. Det betyder, at der ved obduktionen påvises flere umiddelbart dødelige sygdomme eller læsioner. Disse situationer forekommer hovedsageligt inden for gruppen af ikke-naturlige dødsfald, men i sjældne tilfælde ses det også i gruppen af naturlig død, fx tilstedeværelsen af en blodprop i hjertet og en hjerneblødning hos samme person.
Ulykker
Især inden for gruppen af ulykkestilfælde findes eksempler på konkurrerende dødsårsager, idet specielt de voldeligt betingede ulykkesdødsfald, fx trafikulykker, kan fremvise flere hver for sig dødelige læsioner hos den samme person. I disse tilfælde kan det være vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at udpege en af læsionerne som ansvarlig for dødens indtræden, ligesom fx en lungebetændelse opstået under det af læsionerne nødvendiggjorte sengeleje kan være medvirkende.
Uventet dødsfald
Inden for gruppen af naturlig død er langt de fleste tilfælde forventede, idet dødsfaldet indtræder efter en erkendt alvorlig sygdom eller hos meget gamle personer. Nogle personer dør uventet som følge af en pludseligt opstået sygdom, fx som følge af en hjerneblødning eller af en blodprop i hjertets kranspulsårer; hertil slutter sig også de såkaldte vuggedødsfald, som rammer tilsyneladende fuldstændig raske børn inden for det første leveår. Tilsammen udgør disse uventede dødsfald 3-4 % af alle dødsfald.
Indberetning af dødsfald
Ved visse dødsfald skal den læge, der konstaterer dødens indtræden, efter Sundhedslovens §179 indberette dødsfaldet til politiet, som skal bestemme, om det skal foretages retslægeligt ligsyn, der foregår med politiets medvirken. Det drejer sig først og fremmest om dødfundne personer, pludselige uventede dødsfald, ulykkestilfælde, selvmord og drab samt andre tilfælde, hvor der kan gøres straf- eller erstatningskrav gældende over for en anden person. Disse dødsfald udgør ret konstant 10-12 % af samtlige dødsfald i Danmark.
Undersøgelser ved dødsfald
Et stort antal naturlige dødsfald kommer til retslægelig undersøgelse, dvs. retslægeligt ligsyn og eventuelt retslægelig obduktion. Det gælder personer, som findes døde, eller hos hvem døden indtræder pludseligt og lægeligt uventet samt dødsfald, som indtræder under arbejde, og hvor det ikke kan udelukkes, at det kan dreje sig om en arbejdsulykke, fx en forgiftning, en elektricitetsskade eller lignende. En anden vigtig gruppe er de dødsfald, hvor der kan være mistanke om fejl eller forsømmelse under forebyggelse eller behandling af sygdom.