dødsstivhed (original) (raw)
Dødsstivhed er stivhed og fasthed i musklerne, der opstår efter dødens indtræden. Det et af de sene sikre dødstegn. Dødsstivhed indtræder normalt tre til fire timer efter dødens indtræden og aftager, når forrådnelsesprocesserne indtræder, hvilket er et til to døgn efter at døden er indtrådt. Dødstivhed aftager hurtigere, hvis liget har ligget varmt. Dødsstivhed er, lige som ligpletter, alene nok til at konstatere døden i både lægelig og juridisk forstand.
Faktaboks
Også kendt som
rigor mortis (betegnelsen rigor mortis er latin og er en afledning af rigere 'være stiv' og genitiv af mors 'død')
Opståelsesmåde
Dødsstivhed opstår, når ilttilførslen til muskulaturen ophører. Muskulaturens funktion hviler i en balance mellem actin- og myosinmolekylerne i muskulaturen, og denne balance er afhængig af ilttilførslen. Nok døden indtræder, og ilttilførslen dermed ophører, forstyrres denne balance, og muskulaturen fikseres i den stilling, den var i på det tidspunkt. Når forrådnelsesprocesserne begynder at virke, ophæves fikseringen og dermed dødsstivheden. Dødsstivheden er til stede i både den tværstribede muskulatur, i den glatte muskulatur og hjertemuskulaturen.
Udseende
Dødsstivhed kan i nogle tilfælde ses når en afdød fjernes fra en placering, hvor arme eller ben har været understøttede på et højere niveau end kroppen. Det ses, at armen eller benet ”hænger” i luften, idet den stivhed, der er opstået i muskulaturen, forhindrer armen eller benet at sænkes til kroppens niveau. For at sikre, at dødsstivheden er til stede, er det dog nødvendigt at undersøge liget. Dødsstivheden indtræder almindeligvis først i kæbemuskulaturen og breder sig derefter nedad, og den aftager i samme rækkefølge.
Påvisning
Påvisningen foregår ved at en arm eller et ben bøjes, og at det er muligt at mærke, at der er en modstand til stede. Efter at armen er bøjet, strækkes den og bøjes én gang til. Det er nu muligt at mærke, at modstanden er væk, hvilket betegnes at ”dødsstivheden er brudt”, og dermed kan dødsstivheden dokumenteres. Dødsstivheden kan i sjældne tilfælde gendannes i et vist omfang, når den brydes kort efter, at den er dannet. Dødsstivhedens kraft afhænger af mængden af muskulatur, så det være meget svært at bøje en arm eller et ben hos en meget muskuløs person, og omvendt meget let ved en person med beskeden muskulatur, fx hos meget afmagrede personer.
Anvendelse i retsmedicinen
Dødsstivheden kan, i lighed med ligpletter, i en vis grad benyttes til at bedømme afdødes stilling efter døden, men til forskel fra ligpletterne indtræder dødsstivheden senere, og kan derfor ikke bruges til vurdering af afdødes position, hvis undersøgelsen foretages mere end en til to timer efter dødens indtræden. Dødsstivheden forsvinder i modsætning til ligpletterne, og dette kan med store forbehold bruges til at fastslå, at døden må være indtrådt mere end to døgn før undersøgelsen.
Dødsstivheden indtræder hurtigere en normalt, hvis afdøde har været i kraftig aktivitet, fx slagsmål umiddelbart inden døden.
Kulderiger
Kulderiger er en tilstand med stivhed af kroppen, der ses ved nedkølede, levende personer. Kulderiger er forårsaget at kuldepåvirkning i leddene, og stivheden brydes ikke, som den gør ved undersøgelse for dødsstivhed.
Dødsstivhed hos dyr
Efter slagtning indtræder rigor mortis for kvæg efter 10-24 timer, for svin efter 4-18 timer og hurtigere for mindre dyr som kyllinger og fisk. Kød opskæres normalt efter køling og indtrædelse af rigor mortis og betegnes "koldudbening".