dendritiske celler (original) (raw)
Dendritiske celler er celler i immunforsvaret, der er karakteriseret ved deres stærkt forgrenede opbygning med mange, slanke udløbere. De blev først beskrevet i midten af 1970'erne, men har i de senere år påkaldt sig stor forskningsmæssig interesse.
Faktaboks
Ordet dendritisk er en afledning af græsk dendron 'træ'
Også kendt som
dendritceller
Dendritiske cellers funktion
Dendritiske celler findes i alle organismens væv, fx som Langerhanske celler i huden, hvor de spiller en rolle ved udvikling af allergi, men især i brislen (thymus), lymfeknuder og milt. I deres primitive form bidrager de til den naturlige immunitet. De mere differentierede dendritiske celler kan præsentere et antigen for immunforsvarets celler vha. de dendritiske cellers vævstypeantigener (Major Histocompatibility Complex, MHC), både MHC klasse I og MHC klasse II, sammen med såkaldt co-stimulatoriske molekyler, så der udløses et immunrespons.
Betydning i medicinen
De dendritiske cellers egenskaber søges udnyttet i udvikling af vaccinationsmetoder ved infektionssygdomme og immunbehandling af kræft.
Dendritiske celler kan isoleres fra blod eller knoglemarvsceller, opformeres i cellekultur og ved genteknologiske metoder kodes til at udløse et kraftigt immunrespons, når de føres tilbage i organismen. Metoden har vist lovende resultater i forbindelse med bl.a. modermærkekræft.
Læs mere i Lex
- immunforsvaret
- Langerhanske celler
- HLA