det gule legeme (original) (raw)
Skitse over det hormonelle samspil, som styrer en menstruationscyklus. Hypofysens gonadotropiner stimulerer væksten af ægfolliklen, ægløsning og gule legemer i æggestokkene. I disse dannes østrogener, og i det gule legeme dannes progesteron, som stimulerer væksten i livmorslimhinden efter menstruationen. Når mængden af progesteron i blodet stiger, bliver livmorslimhinden ekstra tyk og rig på stoffer, som kan ernære et befrugtet æg, efter at det har implanteret sig. Sker der ikke en befrugtning, tilbagedannes det gule legeme, det fører til brat fald i ovariets hormonproduktion, og livmorslimhinden bliver afstødt sammen med menstruationsblodet.
Det gule legeme er resterne af den dominante follikel (Graafs follikel) efter ægløsningen. Follikelresten undergår en luteinisering og bliver gult. Hormonproduktionen fortsætter fra granulosa- og thecacellerne. Der produceres fortsat østrogen, men nu også progesteron, som er vigtigt i tidlig graviditet.
Faktaboks
Også kendt som
_corpus luteum (_fra latin _corpus '_krop' og _luteum '_gul')
Udvikling af det gule legeme
Udviklingen af det gule legeme stimuleres af det luteiniserende hormon (LH) fra hypofysens forlap. Den gule farve, som er oprindelsen til navnet, skyldes påvirkningen af LH, som muliggør lagring af det gule carotenoid lutein.
Levetid
Det gule legeme har en levetid på 11-13 dage. Herefter tilbagedannes det hurtigt, medmindre der sker en befrugtning af ægget. Ved befrugtning er corpus luteum med til at opretholde graviditeten frem til moderkagens hormonproduktion tager over ved starten af 2. trimester.
Såfremt der ikke sker en befrugtning, vil faldet i hormonproduktion fra corpus luteum betyde en afslutning af cyklus og menstruationsblødning. Lutiniseringen falder og kirtlen tilbagedannes til det såkaldte hvide legeme (corpus albicans).