diabetisk nyresygdom (original) (raw)
Billedet viser glomerulus, som er små "nøgler" af kapilærer, i en rask nyre og i en nyre med diabetisk nyresygdom
Diabetisk nyresygdom er en nyresygdom, der opstår som følge af diabetes. Det tidligste tegn er øget udskillelse af små mængder albumin i urinen (mikroalbuminuri), ofte kombineret med højt blodtryk. En kombination af god diabeteskontrol og effektiv behandling af blodtrykket kan forsinke eller endda forhindre udviklingen af sygdommen. Enkelte personer udvikler dog stadig nyresvigt og må behandles med dialyse eller nyretransplantation.
Faktaboks
Også kendt som
nefropati, diabetisk nefropati (nefropati kommer af græsk nephros 'nyre' og pathos 'lidelse, sygdom')
Forekomst
Diabetisk nyresygdom forekommer hos omkring 5-20 % af personer med diabetes.
Mekanisme
Blodet filtreres i nyrernes glomeruli, og normalt forhindrer de små blodkar ( kapillærerne ) proteiner som albumin i at passere. Ved diabetisk nyresygdom undergår kapillærerne forandringer, der leder til, at proteiner slipper gennem filteret og udskilles i urinen. Processen fra en sådan begyndende sygdom til nyresvigt tager mange år og kan bremses ved forbedret kontrol af blodsukkeret og samtidig behandling med blodtrykssænkende lægemidler, der hæmmer renin-angiotensin-systemet, fx ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorblokkere.
Symptomer ved diabetisk nyresygdom
Symptomerne på nedsat nyrefunktion er ofte svage og udvikles langsomt, men kan omfatte vand i kroppen (ødemer), nedsat appetit og træthed. Hvis tilstanden udvikler sig kan der opstå kronisk nyresvigt, som i sjældne tilfælde må behandles med dialyse eller nyretransplantation
Diagnose
Diagnosen diabetisk nyresygdom stilles ved påvisning af vedvarende albuminuri og/eller nedsat filtreringsevne i nyrerne, hos en person med kendt diabetes, når andre årsager til nyresygdom er udelukket
GFR (glomerulær filtrationsrate) er et mål for, hvor meget blod nyrernes glomeruli filtrerer pr. minut — altså nyrernes samlede evne til at rense blodet for affaldsstoffer. eGFR (estimeret GFR) er et beregnet estimat af denne filtrationsrate, baseret på blodets niveau af kreatinin, alder, køn og i nogle tilfælde etnicitet, og bruges rutinemæssigt til at vurdere nyrefunktionen.
Behandling af diabetisk nyresygdom
Behandlingen af diabetisk nefropati fokuserer på at bremse sygdommens udvikling og at forebygge komplikationer. Behandlingen omfatter primært god kontrol af blodsukkeret for at mindske skadeeffekten af højt blodsukker (hyperglykæmi) på nyrerne.
Det er også vigtigt at sikre en god kontrol af blodtrykket, helst med ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptorblokkere (ARB), som både sænker blodtrykket og beskytter nyrerne.
Som noget nyt er det nu muligt at behandle med en såkaldt selektiv non-steroid mineralokortikoidreceptor-antagonister (finerenon), som hæmmer virkningen af aldosteron. Herved mindskes inflammation og fibrose i nyrevævet, hvilket nedsætter risikoen for forværring af nyreskade og samtidig beskytter mod kardiovaskulære hændelser hos personer med type 2-diabetes og kronisk nyresygdom.