diatonisk skala (original) (raw)

Diatonisk skala, betegnelse inden for musik for en skala, der består af hel- og halvtonetrin (i modsætning til fx den kromatiske skala, der udelukkende rummer halvtonetrin).

Inden for en oktav omfatter en diatonisk skala syv tonetrin: fem heltone- og to halvtonetrin. Såvel dur og mol som kirketonearterne og et antal af antikkens tonearter bygger på diatoniske skalaer. Fælles for dem alle er, at der i hver af de to halvdele, som en oktav kan deles i, forekommer ét halvtonetrin, og det er disse to halvtonetrins placering i forhold til toneartens grundtone, der giver skalaen dens individuelle karakter.

I dur findes de to halvtonetrin mellem skalaens 3.-4. og 7.-8. tone, mens de i kirketonearterne dorisk og frygisk optræder henholdsvis mellem 2.-3. og 6.-7. tone og mellem 1.-2. og 5.-6. tone. Halvtonetrin som fx E-F og Fis-G kaldes diatoniske, fordi de er nabotoner i diatoniske skalaer, mens E-Es og F-Fis er kromatiske halvtonetrin.